17 år siden

Helt og aldeles min egen igen

poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Fitness
Peter
12 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
5 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
10 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
2 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
4 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
8 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
10 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
7 år siden
Idag skete det....

Mr. kom ind for at besøge mig. Han havde købt en fin lille bog til mig som tillykke for min eksamenkarakter.

Og vi sad og småkyssede lidt. Jeg kunne pludselig høre han blev nervøs og begyndte at trække vejret tungt. At han ville tage hul på et eller andet seriøst emne, og jeg frygtede det, der ville komme.... for jeg anede ikke, hvad det ville være. Frygtede helt ærligt, at han ville tvinge mig til at tage stilling til ham og vores fremtid. (Frk. selvfed :)

Men han sagde stik det modsatte på sådan en sød måde. At den næste han skulle være sammen med skulle være mor til hans børn, og dermed en han ville dele livet med, og sådan synes han altså ikke han havde det med mig. Og børn var en meget væsentlig prioritet for ham... og det ret snart.

Jeg blev så glad, og så lettet. Jeg har jo nydt at være sammen med ham, meget meget, men jeg har også været tynget af en eller anden dårlig samvittighed og fornemmelse af uærlighed. Jeg begyndte helt at grine af lettelse... Det var så dejligt ærligt, og så respektfuldt, den måde han sagde det på. Jeg sagde adskillige gange til ham, at han fandme var en god dreng... at jeg var taknemmelig for, at han tog sig sammen, når det i virkeligheden var noget vi havde været to om. Vi var begge to helt og aldeles lettede. Det var så rart.

Vi havde lige forinden aftalt, at vi skulle sove sammen i aften. Og jeg spurgte barnligt fornærmet efterfølgende, om vi så alligevel ikke skulle sove sammen? Og jeg grinede da jeg sagde, at for min skyld kunne vi sagtens sove sammen alligevel. Så måske kommer han forbi, det sagde han, at han ville. Eller også er han allerede gået i seng hjemme hos sig selv. Either way, så er jeg så glad og taknemmelig og min respekt for ham er steget afsindigt.... fordi det jo også forklarer så mærkelig overfladiske, vi begge har været. Jeg fulgte ham på vej ud til en havefest og vi grinede og kyssede hinanden farvel, og jeg drillede ham og sagde, at han måtte have en god fest, mens jeg blinkede til ham.

Det er så rart, at der er søde mennesker i verden. Mr. er helt klart en af de gode gedigne. Jeg blev bare aldrig forelsket, og det gjorde han heller ikke. Og som jeg sagde til ham i sofaen. Det har vi jo begge prøvet før - altså at være forelskede .... og det vil vi begge prøve igen, ikke? Jeg er stadig rørt. Gad vide om han kommer. Det kunne være lidt mærkeligt, men måske også lidt hyggeligt. Kan nu godt forstå, hvis han ikke gør.

Kære kære forsyn. Tak for min tid med Mr. Den har uden tvivl gjort mig godt. Og tak fordi du passede på os begge.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Helt og aldeles min egen igen er publiceret 25/05-2008 00:38 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.