Ja, AARRGHHH, folk tænker sgu da ikke !!

Det er denne hændelse på Andreas's fødselsdag, der giver mig store røde knopper:
Om aftenen kørte kæresten og jeg jo ud til stenen, som vanlig..
Da vi havde stået en tid, tændt lys, sat blomster og Trafikbåndskorset med deres billeder på, satte jeg mig ind i bilen og tudede mens jeg sagde at jeg egentlig havde mest lyst til bare at sætte mig der ved stenen og blive siddende…
Så stoppede en bil !
Ok, rart folk vil sikre sig der ikke er sket noget, hatten af for dét..
MEN,
da kæresten havde fortalt at der ikke var sket noget nu, men for snart tre år siden, at drengene var døde og vi derfor sad der nu, - og hun så spurgte om det var en trafikulykke og om børnene var med i bilen… Ja, så ku' jeg nok ha' sendt hende et vist sted hen…
Og da hun sluttede med at nu ville hun ikke (husker ikke ordet) men fortsat go' aften…
Ja, hvad havde du gjort ?
Tror jeg tudede og grinede hysterisk.. Og bandede hende langt væk – brugte en tid på hjemvejen til at snakke om folks floskler, clicheer og fraser…
Det er virkelig min hadesætning over alle, den der fortsat go' dag/aften…

Et er nok hvis folk siger den og mener den, efter at ha' SET på mig og set jeg har det fint – men at fyre den af til en der græder og har grædt i måske flere timer, så er det jeg &#&¤()#%=)(%="/% tænder af, hedder det vist på ny-dansk..

Ellers.. blev hans fødselsdag så meget ÆV som jeg havde ventet.. Ingen talte om Andreas, ingen ringede…
Fik nogle dejlige hilsener herfra og fra nogle af de andre mødre, jeg aldrig burde ha' lært at kende; andre der har døde børn, og ved hvordan det er…
Men familien ??
Forsøgte en snak, men de glider af med det samme…
"¤(/¤=("(=)")¤?(?=