Ak ja. Jeg troede ikke selv at denne dag nogensinde skulle komme, men der kan man sgu bare se. Vi har i dag hentet vores seneste våben i rottebekæmpelsen (og ja! Vi har stadig rotter): En 11 uger gammel kattekilling som vi har "døbt" Vincent.
Dvs min katte-afskyende mand tror fuldt og fast på at Vincent nok skal løse problemet med de uinviterede gæster, og jeg synes da liiiige at han skal have en uges tid eller to til at opdage, at der nok går et års tid før vores nuttede killing forvandles til en dræbermaskine hvis navn vil blive kendt vidt og bredt i rottekredse og forhindre enhver fremtidig invasion. Indtil da må jeg bare være klar til at redde den lille fra vores nuværende - temmelig sliksyge - rotte.

Hæhæ. Min mands andet fremstød i kampen er faktisk så langt ude, at jeg finder det genialt:
Vi fangede en rotte for en uges tid siden hvilket vil sige at der går en måneds tid eller mere før denne metode bærer frugt igen. Måske endda længere fordi vi nu ikke længere kan jage i hele huset da vi så nødig vil fange vores 200 grams sværvægter af en rottefænger (so cute, men sig det endelig ikke til min mand).
Nå, men samtlige af vores rotter har været temmelig knyttede til viskestykker! Disse (viskestykkerne, ikke rotterne) hænger vi som regel på ovnen, og hver eneste morgen kan vi skifte dem ud fordi rotterne har hevet dem ned. I begyndelsen troede vi at de simpelthen rev dem ned i forsøget på at bruge dem som klatrestativ til komfuret/køkkenbordet, men nu har vi en kraftig mistanke om at de forsøger at hale viskestykkerne med sig til redebygning. Min mand har derfor opsat to styks rottefælder med ... et viskestykke. Fnis. Hvor åndssvagt det end lyder, skulle det faktisk ikke undre mig en skid hvis der er gevinst.

Og bare for at berolige alle katteelskere på forhånd: Skulle viskestykke-planen virkelig lykkes og gøre os rottefri, bliver Vincent ikke sat på gaden af den grund. Han har jo stadig en stribe pels tilbage som ungerne endnu ikke har nusset af. c",)