Kære dagbog,

Fik ordnet børnenes juletøj, datteren skal være nissepige til deres optræden, og sønnike luciadreng, han var så glad for tøjet, at han sov i sin kjortel.

Det var godt nok svært at få dem ud af fjerene i morges.

Vågnede selv med søvn i øjnene, luntede neden under og smurte morgenmad til de dejlige børn og en meget morgentræt mand...

Tog et dejligt varmt bad og fik vasket søvnen bort.

Kyssede familien farvel.

Det tordnede og regnen stod ned i stænger, næsten som med et trylleslag blev regnen forvandlet til sne.
Store bløde vamsede snefnug...
Vandet kogte og jeg lavede en kop te til min luciabolle.

Satte mig foran skærmen.

Mærker efter; hvordan har jeg det idag?
Blodet bruser i mine årer ergo jeg lever, jeg er.
Maven smerter og jeg overvejer nøje om en smertestillende pille skal toppen af smerterne, de tre timers søvn har mærket kroppen, den er øm og træt, næsten udmattet.

Måske jeg skulle kapitulere og tage en pille og ligge mig til at hvile lidt. Samle kræfter.

I aften står den på julehygge i sønnikes klasse, han glædede sig stort, lige nu kan jeg ikke rigtig overskue det, men ved at jeg får taget mig sammen, vil ikke længere skuffe mine guldklumper. Manden stryger direkte fra arbejde til "møde" i "grundejerforeningen". Det er vigtigt, det er jo også vores penge, der er bundet op i foreningen, der pt. har været lidt for hurtig på aftrækkeren i visse spørgsmål. Kræver en stille gennemgang for at kunne komme med de rette saglige spørgsmål.

I det mindste skal der ikke tænkes på aftesmad, da der bliver serveret lidt mad på skolen.

Lader tankerne vandre; året er fløjet afsted i et svøb af sygdom.
Hvor ville jeg dog gerne ligge det bag mig, men som altid rettidig omhu.

Sneen ligger sig blidt udenfor.

Som et vattæppe over mit sind.
Depressionen lurer under overfladen, men jeg er stærk, og er der kommet noget godt ud af al den her sygdomsvirak, er det at jeg har sluppet "lykkepillernes" tag.
Det er nu snart et år siden den sidste pille gled indenbords.

En lille bi-detetalje er at min krop i skrivende stund ikke er i stand til at optage piller korrekt idet tarmen ikke optager næring, medicin og så videre som den skal.

Giver stof til eftertanke med hensyn til den pilleliste lægerne har udfærdiget til mig, den er ikke kort.

Vandrivende, kaliumtilskud, mavesyreneutraliserende, mavesårsmodvirkende, cortisonpræparater og så videre...

Kan allerede mærke at den manglende sondenæring svækker min krop, selvom jeg spiser morgen, middag og aften, optager den ikke den næring den skal, hvilket både irriterer og bekymrer mig.

Skal have styr på de julegaveindkøb, som økonomien tillader.
Det vigtigste er børnene, er dels ved selv at lave nogle gaver, overraskelser men et par af gaverne må jeg desværre til lommerne for at opfylde. Føler mig trods alt priviligeret.

Det skal blive en dejlig dag.

Sender alle et smil her til alle fra min lille julesnekugle...

Julesmil fra livets line.
Artisten