Kære dagbog,

Efter en dag hvor jeg var ret tynd i betrækket... er det nu blevet fredag.

Hvor dagen igår var præget af smerte og usikkerhed, hvorfor havde jeg det sådan...

Det var yderst ubehageligt...

Nu har jeg taget et dejligt morgenbad, avisen ligger ved siden af mig og venter, med sine informative oplysninger.

Aftenen står i hyggens tegn, der er fællesspisning på datterens skole, med hygge inkluderet. Jeg er ikke helt fit for fight, men eftersom manden er på arbejde, skal jeg tage mig sammen.

Har pakket en gave ind til hver af børnene, så nu kan julemanden godt komme på besøg i aften... eftersom jeg ikke fortærer det store bliver det ikke reste-mad til aften, (den kan vi spise lørdag, hvor vi er 4 om buddet) men jeg tror vi stopper på vejen og tager en pizza med til fællesspisningen, småkager er bagt, saftevandet er blandet.

Jeg er hoppet i lidt juleagtigt tøj, en fin grøn kjole, røde nylonstrømper, en dejlig rød bolero, så jeg kan holde varmen...

Eftersom der ikke er så meget sul på kroppen, må jeg ty til vamsede trøjer ... på den chikke måde.

Kan desværre allerede mærke at jeg ikke længere har min sonde, god damn!
Selv om jeg tager mine supplerende næringsdrikke, har jeg smidt de kilo, jeg har kæmpet måneder for at tage på. Pokkers. (jeg ved godt at det er lidt af luksusproblem, men der er snart ikke mere at tære på) Energien fordamper næsten hurtigere end den kommer ind. Genoptræner langsomt kroppen i et desperat forsøg på at genvinde dens styrke.

Har husket at bestille nye drikke, sondemaden kom igår, men den kan jeg jo ikke anvende før, jeg har fået lagt en ny sonde.

Jeg synes, at mad og planlægning af fortæring fylder meget lige i øjeblikket, det er lidt træls. De mange medikamenter er jeg heller ikke meget for at skulle tage. Men de er et nødvendigt onde.

Når avisen er læst, vil jeg gå en tur. Selvom det er lidt trist og gråt derude, har jeg brug for at bevæge mig lidt... at få frisk luft og røde kinder.

Nyde synet af de åbne marker, fugle og fauna. Jeg elsker livet, min mand, mine børn, vores lille hus, det lille juletræ med børnenes pakkekalendergaver nedenunder.

Jeg har så meget at være taknemmelig for, og det er jeg.

Har fundet nissehuen frem, den varmer lunt om ørerne, de strikkede luffer. Pakker mig ind...

Bare tanken om den friske luft trækker så meget, at jeg vil slippe tastaturet, glemme avisen og bare gå...

Jeg sender jer alle en varm tanke, vil sende positiv energi med vinden mens den strejfer mine kinder, julesmil og små glimt af lykke. Det er et vidunderligt liv.

Et knus
artisten