Efter mange år på kanten af både det ene og det andet panik-kaos, rod og hovsa-løsninger, har jeg lært det:
Alting ordner sig...
Men jeg kommer aldrig til at finde mig til rette i den uvished, jeg skal gå rundt i lige indtil sidste øjeblik!!
Jeg er stadig glad for at jeg blev fyret... men!
Jeg ville jo supergerne ind og læse Litteraturvidenskab, og med mit snit bliver det ikke så nemt på Københavns Universitet... Det kunne det derimod blive på Syddansk Universitet... Det ligger bare så forbandet langt væk.
Det ramte mig dybt, da dronningen i sin nytårstale sagde:
"Måske skal man flytte til en anden by eller landsdel, hvis mulighederne for arbejde eller uddannelse er bedre dér."
Jeg har ingen intentioner om at rykke familien op med rod.... Men jeg kunne jo godt selv tage mig den tid, det tager at komme til Odense og retur et par gange om ugen.
Jeg er sådan halvt ramt af panik, og halvt af spænding...
Men alting ordner sig, og et menneske ser kun en så begrænset del af sit eget store billede, at det nærmest svarer til intet. Så jeg må trække vejret ned i maven, og tage et skridt ad gangen - se hvor det fører mig hen...
Og så vente igen helt til juli med at vide om jeg er kommet ind på det ene eller det andet, eller noget overhovedet... Suk!
Michala
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.