Uha, det er ved at være rigtigt spændende ... Klokken 06:45 i morgen tidlig (eller nat?) går turen mod Bornholms Lufthavn og omkring klokken 11:30, skulle vi (Bibelot og jeg) så gerne være landet i Aalborg.

Shiloh, Mis(s) Vips og Phoeba går rundt om bagagen og kigger; de kan ikke lide, når nogen en af os ikke er hjemme, tingene skal helst være "som de plejer". - Må hellere huske at tjekke, der ikke er nogen af dem, der gemmer sig i bagagen, før jeg tager af sted!

Ellers har der været store pakkeproblemer. Hvordan kan ting til fire dage fylde så meget?! Havde regnet med, at det hele kunne være i min weekendtaske fra Only - men ak, den ligner en gravid hunkat med forstoppelse!

Jeg har ellers været stakken af tøj og diverse igennem tre gange nu og pillet overflødigt fra, men alligevel fylder det godt. Samtidig skal jeg have plads til sovepose, pude, tæppe m.v. Også fordi vi skal overnatte hos min bror i Avedøre, før vi kan komme hjem til Bornholm (mandag eftermidddag), og han ligger ikke lige inde med ekstra dyne m.v. Håber ikke, hans room mate har noget imod, vi sådan kommer og invaderer deres hjem!

Ellers bliver det svært at undvære Phoeba! Det er det værste ved turen. Vi har haft hende to år nu, men hun er stadig min lille hvalp! :) Hver nat ligger hun og sover hos mig i sengen, og jeg har aldrig undværet hende mere end ganske få timer. Hun har været inde og ligge sin "Fælle" (en tøjelg hun fik som hvalp af Carina, vi har købt hende af) på min taske, som om hun ville sige: "Du må gerne låne min elg". Det er lige til at få en klump i halsen af, men nu skal Fælle altså med på træf!

Ellers sidder jeg og tænker over, hvad jeg kan have glemt at pakke? Det vigtigste er linser, briller og piller, men der er også mange andre småting, man liiige kan få brug for. Mand, jeg er god til at stresse! Vågnede med at sæt i nat og kom i tanke om, at jeg skulle huske mine krampepiller, som jeg ikke havde fået pakket. Ét anfald uden piller og weekenden ville være ødelagt.

Ellers glæder jeg mig til at møde alle mine "medfyldepennere". Minat, som jeg har snakket en del med, og Joan, som er den eneste jeg har mødt IRL - og alle de andre.

Uha, dette, der skulle være en huskeseddel til mig selv over, hvad jeg skulle af "sidste-øjebliks-ting", har jo næsten udviklet sig til en hel novelle ...

14 timer igen ... så er vi på vej!