Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
7 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
11 år siden
sulten
Sunstar31
10 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
9 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
5 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
11 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
14 dage siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
fuldstændig i går aftes.
Inviterede Claus med ud og spise på en tyrkisk restaurant. I tidernes morgen hvor vi lige havde mødt hinanden, tale vi om at afprøve alle byens restauranter fra en kant af, men vi er aldrig nået så langt. Har nok også bedre tid og råd til det i dag. Efter en omgang rigtig godt mad og en enkelt øl – var jeg grydeklar. Afsluttede min vagt, og gik i seng kl. 20.30 sammen med Claus. Vågnede igen kl. 23.00 med ondt i ryggen. Har ellers igennem længere tid kunne klare mig med at tage en smertestillende om morgenen, til at komme i gang på. Faldt i søvn igen og vågnede endnu engang i løbet af natten, inden jeg stod op kl. 10.00.
Jeg har i den sidste tid haft brug for utrolig meget søvn. Tror at det er tankerne og bekymringerne som rumstere og gør mig skakmat.

Har sat mig for, at hvis min fars rollator ikke går igennem ved visitationen, går jeg videre med sagen. Om jeg så skal ende med Ekstra bladet raver mig en pap and. Utrolig af sådanne fagfolk kan være så dumme og naive. Synes det er fuldstændig absurd at afvente sygehusets afgørelse vedr. rollatoren, da ryg specialisten havde meldt ud, at der nok næppe blev tale en operation pga. sandsynligheden for vellykket genoptræning var minimal pga. hans parkinson.
Jeg synes at det som er vigtigst, er at han kan komme ud at gå og hvis han føler svimmelhed eller har smerter, vil han med en rollator have mulighed for at sætte sig. På den anden måde hvor han ikke har den hjælp / støtte foranstaltning, er han svunget til at begrænse hans udfoldelses muligheder, og næsten give op på forhånd. Han har taget en del på i forbindelse med det nye medicin og inaktivitet pga. af ryggen. Med bevilling af en rollator vil han også have mulighed for at få lidt mere gang i kroppen, og højst sandsynlig også tabe sig lidt. MEN HVA FORSTAND HAR JEG PÅ DET !

Tror at jeg har givet min lille hund søvnforstyrrelser. He he… Hun kunne ikke finde ro, da jeg startede med at køre om natten. Var helt rundt på gulvet, og kunne ikke forstå hvis jeg i løbet af natten var hjemme på toilet og gik igen. Man kunne se skuffelsen over at jeg bare gik, lyste ud af hende. Nu kan hun høre at bilen bliver kørt helt ind i garagen, hvilket betyder at jeg holder fyraften. Så står hun trolig på den anden side af døren, og er klar til den store velkomst. Hvis det ikke regner, så har vi en gødningsritual af græsplænen i forhaven inden vi går ind. Katten kender også lyden af bilen, og kommer springende og vil ind sammen med mig. Det ser lidt sjov ud når hunden og katten tørner sammen i døren. Den ene fordi den vil ind til madskålen, og den anden fordi den vil ud til mig. I den sidste tid har det nærmest været med hunden som med små børn som skal i seng. Hun har været helt oppe at køre over at jeg endelig er kommet hjem til hende, og så skal der bare snakkes og nusses. Jeg er ofte bekymret for at hun skal vække Claus, hvis jeg er hjemme før han står op.
Modsat ser hun meget fornærmet ud når jeg skal på arbejde. Hun ligger sig demonstrativt med hovedet imod væggen i hendes kurv, og har overhovedet ikke lyst til at snakke med mig inden jeg skal gå. Normalt er hun meget opmærksom på hvor jeg befinder mig, og er helst i nærheden.

Ak ja de kære børn og dyr ;-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kollapsede er publiceret 31/05-2007 12:33 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.