Jeg håber virkelig af hele mit hjerte at det er mig der noget galt med, at det er mine alt for store mængder af hormoner, der får mig til at se verden på en anden måde, men eet eller andet sted siger det mig at det ikke, desværre, er hele sancdheden. Fordi før jeg blev gravid, lagde jeg også mærke til denne erosion af hjælkpsomhedsprincippet blandt mennesker. Desværre. og i den branche jeg arbjeder, får jeg det serveret dagligt, eller ikke mere dagligt, færre og færre gange.

Derfor er jeg miljøskadet. Derfor opfører jeg mig ordentligt når jeg er ude i "privaten". Jeg er hensynsguld og hæjlper gerne, hvis jeg kan se der er brug for det. og dersværre har det gjort mig til et offer for den trælse tanke, at så må det også fungere den anden. Ak nej!!! Det har jeg måtte sande mange gange. lige så glad jeg bliver af både at opleve eller bare se til, når andre mennesker hjælper hinanden eller er floinke og rare mod fremmede menensker, lige så rasende bliver jeg nå¨r jeg ser det modsatte, som jeg synes er blevet mere af.

Jeg håber det er hormonerne, men de kan sgu ikke få skylden for det hele. Man bliver sgu da ikke blind eller det modsatte, bare fordi man er gravid. Så nej, jeg hopper ikke på den.
Var nede og vaske i dag på vakseriet, da vi desværre stadig lever i en jordhule. Havde været smart, synes jeg, og taget rullekiffertern fra spanien, proppede den med vaksetøj og rullede glad ned af bakken.

Efter endt vask, ville kufferten så ikke mere, og gik i stykker i håndtaget!!!Ergo ..formålet var fuldstændig væk. Nå ja, tænker jeg, og smider håndtaget væk, løfter den op og begynder at slæbe den op over parkeringspladsen, hvorefter en dims fra den ituslåede håndtag, griber fat i mit bukseben, så jeg halvejes snubler, men når ast redde balancen. Det jeg ikke redder er mine varer!!! Især mælken, der nu ligger knust i tasken og "bløder" ud over det hele.

Jeg "valgte" så at snuble det forkerte sted. Og undskylder selvfølgelig alle de besværligheder jeg har skabt og de eksytra 20 sekunder det tog for mig at rydde op efter mig selv!!!Men sjeg havde to biler holdende som ventde på at bruge pladsen. den første bil indeholdte en krage, der så efterlidt ventetid vælger en anden plads. Jeg rydder vider. det tager lidt tid. næste bil. HOlder igen og venter, betragter min kamp for at rydde det hele op. Jeg står med en ødelagt mælk og aner ike hvad jeg skal gøre af den, hvortil kragen i den første bil venligt, tror jeg først, siger at hun kan tage den med. MIn tro til menenskeheden genoprettes og jeg siger tusind tak, hvortil kragen så tilføjer:"Ja, og så kan du lige skynde dig lidt, så ham der kan komme ind og parkere!".

JO tak.....det må du FANDME OGSÅ UNDSKYTLDE!!!!!! Jeg valgte nemlig helt bevidst at snuble med alle mine varer, punkt 1: fordi jeg ikke havde andet at lave..punkt 2: fordi jeg vidste at det snart var påske og var udspekuleret nok til at regne ud at den bedst mulige måde at irrritere mine medmenensker, var i dag inden butikkerne reducerer deres ånbningstider med 2 timer, så FUUUUUUUCK....hvor skal vi handle ind!!!!!
Punkt 3: i min snuhed, så jeg den eneste ledige parkeringsplads, og indså hurtigt at det var her jeg skulle udføre min gennemtænkte plan. (jeg havde som det første saboteret min kuffert med vilje, hvis nu politiet skulle spørge ind!!)
Punkt 4: jeg gjorde mig bevidst langsom med at rydde op, fordi jeg netop ikke er eet af de menesker der synes det er lidt pinligt at stå med en masse poser i bedste posedamstil, isført en lyseblå kasket fra ARegntina, indsmurt i mælk og en kuffert fra helvede. Jeg synes tværtom at det er noget af det bedste krydderi man kan sætte på sin dag og til sidst men ikke mindst....punkt 5:

Hele formålet med denne formiddag var at komme i kontakt med den mest sure, tvære og uopdragne gamle kælling jeg kunne. Ergo....mission accomplished!!!!! Good on , mate!!!!!