For ikke så længe siden skrev Peter "Farvel Speedy" her i dagbogen - og i dag kan jeg så skrive "Goddag til Frida"

Det var hårdt at miste vores lille kat for et par uger siden, hårdt for os alle, men næsten hårdest for min datter Lene. Det var første gang, hun prøvede at knytte sig til et andet lille væsen, første gang hun havde et kæledyr, hun kunne kalde "sit" - og første gang, hun prøvede at miste, at ha' direkte kontakt med døden. Det krævede tårer og masser af snak at komme videre derfra....

Men videre kom både hun og vi andre, og i går ankom vores nye lille beboer så - en lille hunkat på 3 måneder, som lyder navnet Frida. Jeg skal lige love for, at det lille skind kan sætte liv i huset igen, hun er bare fuld af spilopper og nysgerrighed - dejligt!

Bortset fra det, ja så går dagene bare slag i slag...
Det er stadig en sommer fuld af begivenheder. I den netop overståede weekend var Peter, Lene og jeg i København for at fejre storesøster Annie's fødselsdag. Vi tog afsted fredag efter arbejdstid, og blev modtaget derovre med kaffe/te hos Irene (nr.2 storesøster) og efterfølgende middag hos Annie. Det føltes rigtig rart at blive godt modtaget, netop fordi det var Peters første besøg hos dem. Det har jo været et svært forår med accept af mig og mit nuværende liv blandt mine piger, men mon ikke det hele er ved at finde et naturligt leje nu - jeg tror det..!
Vi har så "blot" et bryllup til december, der skal finde sit leje. Den ene af mine tvillingepiger skal giftes med sin kæreste gennem godt et års tid, og hun har lidt besvær med gæstelisten, for kan der være plads til både min ex ( der ikke er hendes far) og Peter ?? Jeg ønsker mig, der skal være plads til alle, og at vi voksne selv kan udrede de tråde, der bestemmer om vi kan holde ud at være i samme lokale sådan en dag, men hun bekymrer sig meget om det og vil helst selv finde en løsning - men lad os nu se, hvad tiden bringer. Jeg vælger at tro på det positive i os alle, vælger at tro på at tiden selv bringer os en løsning, der sætter tingene på rette plads.

Jeg har aldrig rigtigt troet på tilfældigheder, jeg tror, der er en mening med de ting, der sker omkring os. Ja, tror på, at vi skal lære af de oplevelser vi har og drage erfaringer deraf.

For lidt tid siden besluttede jeg, at jeg måtte gøre noget for at komme videre med min klinik, der har lidt en smule under min flytning og alt mit overarbejde på min arbejdsplads i forsommeren, så jeg meldte mig til to kurser og overvejede at deltage i en stor lokal forbrugermesse. Alligevel havde jeg en følelse af, at det ikke var det helt rigtige for mig at gøre, uden at jeg helt kan forklare det med få ord, så jeg vaklede en del om jeg skulle trække mine tilmeldinger tilbage. For nogle dage siden ville "tilfældet" så, at jeg fik svar fra begge kurser om, at de ikke blev til noget pga manglende deltagelse. Jeg havde en underlig blandet følelse af lettelse over, at beslutningerne blev taget lidt af sig selv, men også en følelse af lidt tomhed og frustration, for hvad så..??? Økonomisk har jeg brug for at min klinik kører videre og giver mig et lille tilskud til hverdagen, men samtidig føler jeg også, at jeg har brug for selve tiden til så meget andet i mit liv.
Jeg har en følelse af at stå lidt ved en skillevej på det område med frit valg til alle sider, men samtidig med en "højere magt" der vil vejlede og i hvertfald fortælle mig, hvilke veje jeg ikke skal gå....

Nu vil jeg igang med min dag, en dag der sikkert bliver præget lidt af lille Frida, der pludselig er kommet ind ad en af alle mine valgfrie veje....


God dag til alle jer
Kærligst
Wildrose