Har det ikke så godt lige nu.. Men det er i det mindste ikke psykisk.. Har bare kvalme og føler mig svimmel.
Har ellers været ovre og træne idag. Endnu engang var der ikke andre end mig.. Det er sgu rart nok at man kan være rød i bærret og svede som et svin uden at nogle andre kan se det.. Hehe.
Desuden skal man ikke koncentrere sig om at se godt ud...
Sådan var det i folkeskolen. Ihvertfald i de sidste år. Det var lige det tidspunkt hvor man begyndte at interessere sig for det modsatte køn. Drengene prøvede at imponere pigerne og pigerne prøvede at lade som om de ikke interesserede sig for sport. I nogen tilfælde behøvedes de så ikke engang lade som om, men på en eller anden måde var gymnastik bare usejt.
Desuden kunne vi (pigerne) bedst lide når de lavede den lille gymnastiksal om til en forhindringsbane og man kunne svinge sig rundt i tovene og klatre på ting og hoppe på måtter m.m. men drengene fik altid overtalt lærerne til at de måtte spille bold. Hovedsageligt fodbold...
Jeg var en idiot til stort set alt boldspil. Jeg hadede at spille rundbold og langbold udenfor. Jeg var blandt dem der blev valgt til sidst. Egentlig ret upædagogisk at lade eleverne selv vælge hold. Ihvertfald for dem der ikke var nogen der gad være på hold med...
Høvdingebold var også et mareridt... Har altid været panisk for at "dø". Selv i computerspil m.m. er jeg altid panisk for at jeg dør... Man så mig altid til børnefødselsdagen under den famøse ballondans hoppende rundt med det ene ben højt løftet for at ingen kunne sprænge min ballon.. Som en lille bonus har jeg nemlig også altid været skrækslagen for lyden af en ballon der baldrer... :-S

Men anyways, sjovt at man i skolen hadede idræt og nu er det en naturlig del af ens liv. Man bliver jo ligefrem glad af det.. Som Reese siger i den famøse blondinefilm: Endorfins make you happy...
(Hvor er famøs egentlig et famøst ord... Hehe)
På gymnasiet regnede jeg præcis ud hvor mange idrætstimer jeg SKULLE møde op til for ikke at blive smidt ud... Og de andre gange havde man sjovt nok lige det røde og de deraf følgende (døds-)smerter...
Vores idrætslærer fik os også altid til at løbe en gang rundt om boldbanen, hvorefter vi skulle måle hinandens puls (dem der var nået hele vejen rundt i live og stadig var i stand til at foretage sig noget...) derefter skulle vi løbe endnu en tur rundt om for så at tage pulsen igen og se om der var nogen forskel...
Ja første gang døde jeg halvt, anden gang helt... :-S
Og jeg kunne så bevise det, for ingen var i stand til at finde min puls.. Ikke engang læreren. Jeg er et særtilfælde I know... :-)

Nå men jeg skal på arbejde så jeg må hellere smutte nu...
Have a nice day