Var ude for en virkelig mærkelig oplevelse igår eftermiddags.

Jeg havde besluttet mig for at løbe en lang tur inden træningen, så udstyret røg ned i rygsækken, og så var det ellers bare afsted.

Super dejligt at tøffe rundt i skoven. Løbe der i mellem træerne og fornemme duftene, der skifter alt efter hvor man er i skoven... dejligt, og kilometerne forsvinder helt af sig selv, for der er hele tiden noget at se, eller nogen at hilse på. Et hej eller et smil til de andre der også nød sommeren i skoven...

Tiden gik hurtigt, så jeg satte kursen tilbage mod byen og klubben. Da jeg løb langs søen fik jeg øje på en dame, der sad på en bænk ved stien. Hun var ved at læse i en bog eller avis.

Der var et eller andet ved hende, så jeg kiggede ud af øjenkrogen for at lure lidt, da jeg løb forbi hende. Det var en bog hun læste, nåede lige af fange lidt af titlen... faldne engle... eller noget i den stil, i hvertfald fangede jeg ordet engle.

Det grublede jeg lidt over i mens jeg løb videre... engle... det er som om jeg konstant skal mindes om det i denne tid. Men det blev værre endnu... eller blev det bedre? Det har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu...

Da jeg et par minutter senere kom over på den anden side af søen, kunne jeg bare ikke få øje på hende igen. Bænken var der selvfølgelig endnu, men hun var pist væk!!!

Det kan bare ikke lade sig gøre at forsvinde så hurtigt. Medmindre hun altså hoppede i søen, eller måske havde hun vinger?

Fik den tanke, at det måske ikke var nogen let opgave at være skytsengel for fyr som mig. Og så fik jeg ellers kuldegysninger over hele kroppen, på trods af det var solskin og varmt... og jeg var total varm og gennemblødt af sved.

Er der nogen der forsøger at fortælle mig noget???? Eller måske har jeg bare fået hedeslag...

Hmm...

Kommer pludselig i tanke om min drøm fra i nat. I drømmen var jeg på besøg hos den clairvoyant jeg besøgte for en del år siden. 'Selv om vi ikke har set hinanden, så har du alligevel været i mine tanker'... det sagde hun til mig.
Jeg fik den fornemmelse, at hun virkede tilfreds med min udvikling. Tror måske det skyldes den fornemmelse der udgik fra hende; varme og kærlighed... det er vist det nærmeste jeg kan komme det. Helt fantastisk og overvældende...

Jeg har stadig ikke hørt en lyd fra Elizabeth. jeg synes nok hun strammer den lige rigeligt. Jeg mener, er det meningen jeg skal køre hele showet selv??? Helt ærligt, så synes jeg godt hun som indehaver af den kvindelige hovedrolle i mit livs film, kunne dukke op nu.... Så Elizabeth Hurley vil du ikke være sød at melde dig, så vi kan få lidt handling ind i filmen... og meget gerne lidt romantik... det mangler der i den grad....

Jeg fik i øvrigt et rigtig godt tip i går, til hvordan Thor kunne møde Elizabeth. (Thor har en vigtig rolle i en historie, jeg arbejder på i øjeblikket).

Lige nu har jeg parkeret dem i hendes lejlighed... efter han hjernerystelse i parken. Så må vi se hvad der sker. Der kan de så vente, mens jeg koncentrerer energien om et dødt punkt et andet sted i historien...