Jeg kan ikke lade være....ærgeligt men sandt. Jeg kan ikke glemme ham. Hver gang jeg får en besked er det første jeg tænker: DL! men det er aldrig ham... Det er forfærdeligt. Skuffelsen hver gang en ven eller en veninde skriver- fordi man inderst inde bare ønskede at det var ham der skrev.
Skuffelsen er stor, når han aldrig skriver...
Håbet svinder ind...
Mon livet snart bliver stort igen?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.