Så idag er lørdagen hvor jeg skal sidde selv hjemme. De andre tager i byen. Men det gør ikke noget. Jeg har ikke lyst til at tage med. Jeg ville gerne være sammen med th, men ikke i byen, og det skal han. Så jeg bliver her selv. Ser lidt tv og ligger mig til at sove engang. Får tænkt lidt måske. Ville være super dejligt hvis th havde tid til at være lidt sammen med mig i morgen. Er vild med bare at ligge i armene på ham. Det er skønt. Jeg elsker at vågne midt om natten fordi han trykker mig ind til ham og kysser mig på panden eller i nakken. Eller munden. Det er bare skønt. Ved slet ikke længere hvorfor jeg var sammen med så mange engang jeg ikke kunne lide. Det var spændende, det var for at prøve alt, men dét her, hvorfor har jeg aldrig villet prøve det før. Havde vel bare aldrig fundet den rigtige at prøve med, og er glad for at det her er min første kæreste. Han er speciel. Virkelig sød. Indtil jeg finder ud af andet- han kan være lige så meget svin som alle de andre, bare bedre til at skjule det.
Hans venner er søde. Er vild med at de hilser på mig når de ser mig i skolen, i byen, eller hjemme ad ved th. Sejt at de hilser når jeg er uden ham. At de kommer hen og snakker.
Min bror er begyndt at drikke, og han bliver en bølle. Jeg ved hvordan det foregår. Har selv gjort det. I al den tid jeg kun måtte drikke 2 eller 3 øl osv. Først da de sagde "jamen det må du selv om" begyndte jeg at tage det roligt. men det var godt jeg fik forbud til at starte med dengang. Nu gider jeg ikke mere. Drikker mig sjældent fuld, for det er bare ikke så fedt. Det er gået over efter alle de fejltagelser jeg har begået. Og så står jeg her, på bar bund for brormand gør det samme. Drikker sig fra sans og samling og er pisse sej. Og hvordan stopper man det. For han kommer ikke fuld hjem. Det gjorde jeg næsten heller aldrig. Det skete lige engang i mellem når jeg ikke kunne styrre det. Men det gælder bare om at drikke sig fuld, rigtig rigtig møghamrende stiv så snart man kommer til festen og så en time før man skal hjem begynde at drikke vand, hælde vand i sig, brække sig, mere vand og så en hotdog, så kommer de gamle efter en, og man er ædru nok til at holde hele vejen hjem, tale rent, uden at falde om af grin eller vælte op ad trapperne.
Og de kan ikke gøre en skid de gamle, og jeg kan heller ikke. Og ungdom er sådan. Man skal have lov til at tage ud at dumme sig. Fulde sig. Men det er tidligt. Er forarvet, men jeg ville selv dengang. I 8 klasse var jeg på toppen af verden og klar til at drikke mig stangbacardi. Men det er bror ikke. Tænk når jeg selv bliver forældre... stakkels børn...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.