Tjae overskriften er ikke relateret til nogen sexuelle eskapader på sengekanten.

Men dette er den første gang jeg skriver i dagbogen herinde.. Og et eller andet skal man vel kalde det.

Hmm har egenligt ike skrevet dagbog siden, hmm lad mig nu se, var det .. Nej det var det ikke, var det så.. Ja det var engang da jeg fik en opgave i 7'ende klasse for MANGE år siden - der lød; Skriv dagbog de næste 7 dage som en stil. Alt er tilladt.

Hva fa'en skriver man, det er jo lidt at krænge det inderste ud, og lade det ligge til skue herinde. Men hva, vi er vel alle en form for exhiobisionister.

I den forgangne uge er jeg startet i arbejdsprøvning, 2 timer om dagen. Men alligevel, igår kunne kadavret squtte holde til det. Smerterne fik overtaget og jeg brød tudende sammen.
Det er egenligt utroligt så følsom man bliver når man har mange smerter hverdag. Når man kommer rundt i by billedet glor folk underligt på en, som om man er farlig. Tjae de skulle bare vide. Er nu ikke så farlig som jeg ser ud til.

Det eneste problem jeg har; nok også det største, jeg kan ikke sige fra. Kunne jeg dog bare lære at sige fra, så ville jeg måske ikke have fundet mig selv stortudende, fuld af smerter, og måtte nedværdige sig til at skulle gå ind til "Der ûberboss" og sige at jeg har så ondt, bare det at røre en lillefinger var nok til at sende mig i gulvet hvis det skulle være.

Så er der lige det der kører rundt i baghovedet som den jeg snakkede med den første dag sagde, "HUSK at du SKAL møde op hverdag - ellers kan vi jo ikke se hvor ondt du har!"
Erm hvis de kan se hvor ondt jeg har, hvorfor faen kan div læger så ikke??

Tjae livet er underligt. MEN tilgengæld har jeg da ikke mistet min humor endnu, den er stadigvæk ligeså sort som den dybeste kælder, og kærligheden til manden er der også stadigvæk. Når jeg kommer til at tænke tilbage, det er snart 5 år siden vi blev gift, dvs 4 år 11 mdr og 14 dage idag. Det er utroligt, jeg har det stadig som den første dag da jeg mødte ham - lækkert.
Han er nu sød, der er nok ikke mange mænd der ville kunne holde mig ud, men han kan. Han hjælper når jeg har brug for det, men han er jo mand.. Så han har også sine dovne perioder. Sårn ca. een gang om ugen.. Hehe

Nårh men, jeg tror vidst også at det var omkring nu, jeg skulle slutte af med denne dagbog. Måske der kommer een igen imorgen.. Det er der ingen der ved.

Til dig der evt. er med på en lure herinde, tag dig ikke af min tegnsætning - eller rettere mangel på samme. Dette er mit sted, jeg har lov at skrive som vinden blæser - og dermed drysser lidt punktummer og kommaere af hvor jeg selv føler for det. Stavningen er en by i Rusland - den skal der heller ikke forventes at der bliver gjort det helt store ud af .

SÅ er du advaret i fremtiden..



.......... ,,,,,,,,,,,,, ::::::::
Sådan så kan du selv placere hvis du syntes der mangler lidt.. ;oP

Og så lige den lille sjove:
Hvornår ved man at man er begyndt at blive gammel?

- Jo, det er når du skal ned på gulvet efter noget du har tabt, og derefter vender dig rundt til forsamlingen og spørger om de skal have noget med, når du nu er hernede alligevel!