Jeg har egentlig ikke lyst...gør det alligevel men har egentlig ikke lyst.

Det kræver meget af mig. Først og fremmest kræver det dækcreme under øjnene. Synes faktisk ikke det hjælper men så har jeg trods alt gjort et forsøg.

Det er lang tid siden vi har talt. Meget er sket…for hende.

Hvad skal jeg selv fortælle?

Jeg vil jo gerne se hende, vil jo gerne holde hendes baby.
Små børn har dog aldrig rigtig været vilde med mig. Da jeg arbejde i vuggestue blev jeg altid skide sur, når ungerne væltede legotårnet. Nu havde vi lige brugt så lang tid på at stykke det sammen.

Små børn er bare meget personlige. Andre folks små børn. De lader en holde sit barn og man siger jo ikke nej.

Jeg har pakket dukken ind. Den dukke som jeg har haft liggende i flere år. Den er stadig helt som ny, stadig blød. Den dukke skulle gives til et helt specielt barn. Et barn som alligevel aldrig kom.

Nej jeg har ikke lyst i dag, men jeg gør det alligevel.

Samtalen bagefter. Han ville sætte god tid af i dag. Sidste gang blev vi konstant afbrudt af telefoner. Jeg var ligeglad og kan faktisk ikke huske meget andet fra vores sidste samtale. Men i dag ville han have drøftet flere punkter med mig.
Er tom lige nu.

Jeg vil gå ud til hende. Gå langs vandet. Måske kommer ordene til mig i mens?

Min bog ligger ellers og klager på stuebordet. Den overbeviser mig om, at det ville være meget bedre hvis jeg smuttede tilbage i det bløde tøj, smed mig under dynen og forsvandt ind i dens fortælling. Det skulle være en rigtig smuk historie. Bogen er en smuk lille en i sig selv.

10.05…jeg må af sted.