Vi snakkede sammen om mad den anden dag. M og jeg. Hun spiser ingenting. Et æble på en lang dag i skolen, ellers ingenting. Hun siger hun spiser morgenmad før hun tager hjemmefra. Men hun har ikke lyst til at spise. Ikke rigtigt sulten. Ikke tid.
Hun er værre end jeg var for nogle uger siden. Eller måske er hun ligesom mig. Tror det er sådan det er.
Men jeg er begyndt igen. At spise. 300gram salat i skolen idag og en halv flutes.
Fik så ingen morgenmad men alligevel...
Det er stort når jeg kan spise i skolen. Når jeg ikke er bange for andres blikke. Eller ikke ret bange. Vi var så også kun 3 fra min klasse der hvor vi spiste idag, mens vi var ved en opgave. M, jeg og en til.

JEG HAR DET.... GODT?
ELLER ER JEG... TOM?

Tom.... Men jeg er glad for at være det. Ikke tom for alle tanker. Men jeg er... tom for dl. Jeg håber ikke så meget på det længere. At han pludseligt står udenfor min dør og siger.... siger undskyld....
For jeg ved godt at det ikke sker. Han har vel haft hans chanche... Eller også har han ikke. Men det er slut nu... Det tror jeg.
Har sagt det mange gange før, men lige idag, er mit hjerte fri.