Kære DagBob

Langt den største del af Bobs dagligvareindkøb foregår i den lokale Netto, som de flinke folk i selvsamme firma meget belejligt har valgt at placere så tæt på, at Bob jo stort set ikke behøver gå 10 skridt fra sin sofa til køledisken.

Idag, som så mange andre dage, stod Bob og betragtede indholdet af den foranstående kundes indkøbskurv, i takt med at vedkommende tømte den op på båndet, altimens Bob forestillede sig hvordan livet måtte være hjemme i denne persons, at dømme efter indholdet, kedelige hjem med kat.

Nu blev det endelig Bobs tur. Helt utroligt så lang tid en katteejer kan bruge på at samle katterus sammen, efter at have revet hul på posen, da denne skulle fra kurven op på kassebåndet. Fornemt arbejde.

Halvirriteret begyndte Bob at smide varer på båndet, da han opdager at kunden bagved slet ikke er en kunde. Det er simpelthen intet mindre end selveste legemliggørelsen af af alle Bobs drømme der står der i Netto. Åh åh...nu gælder det om at se cool og uopnåelig ud, så hun bliver helt vild med mig, kaster sig i mine stærke arme, og stønner "tag mig, dit vilddyr".

Bob er dog en smule bagud på point fra starten, som han står der i sit regntøj, med en cykelhjelm i hånden, og kommer i tanke om hvor beskidt ryggen på hans jakke må være, efter en hel dag med regn, og ingen bagskærm på cyklen.

Nå pyt, når først hun ser indholdet af Bobs indkøbsk.....åååhhh nej, hvorfor var det lige idag Bob skulle købe toiletpapir. Lort lort lort.....okay, lægger toiletpapir på kassebånd, med bestemt "det er til mine gæster jeg gør nemlig ikke selv den slags" mine. Dernæst bakken med æg. Bør fremvises med "jeg ville have købt økologisk med jeg kunne ikke finde dem" mine. Husk at beholde samme mine på ved fremfiskning af 1 liter mælk. Ja ja, indtil videre går det fint. Pis...flåede tomater på dåse, 1 pk. pastaskruer. Ingen mine til dem. Forsøg diskret placering under toiletpapir. Saftevand placeres samme sted. Øv....Bobs indkøb er overhovedet ikke cool. Smugkigger ned i gudindes kurv. Økovarer, fetaost, grøntsager, super sports jeg skal komme efter dig morgenmad....*suk*....hun er jo nærmest perfekt.
88,50....halloooooo....det bliver 88,50, gider du betale så jeg kan komme videre med resten af køen? Neeeiiii...diskret smugkig tilsyneladende afløst af knapt så diskret, og sandsynligvis meget lidt uopnåeligt nedstirring af gudindes indkøbskurv. Fuck fuck fuck...bob for helvede, tag dig nu sammen. Okay, det kan stadig reddes, du skal bare være super elegant nu, og smide en kæk bemærkning afsted, en der opsummerer både din dyriske vildskab og dit charmerende væsen.
"Flotte meloner...øøøhhh...altså dem der i kurven...ikke dine...du ved..altså ikke fordi der er noget galt med dem de er"...Åh gud, det rablede for Bob. Fuck, betal og kom ud. Damage control, glem det, måske gudinde har dårlig hukommelse, eller store mængder tilgivelse her nær juletid, så Bobs liv ikke for evigt er slut.
"På beløbet tak...skal bare lige finde dankort....bum bum bum...hvem fanden er dog den store idiot som har fundet på, at den her latterlige lortejakke absolut ikke kunne undvære en eneste af de forpulede mange lortelommer...Hvor helvede er det skide....fuck den er lang den kø..." Bobs ansigtsfarve skiftede til temmelig uklædelig rødlig kulør, mens gudinde lagde melonerne på båndet, og forsøgte ikke at kigge for direkte på Bob, som nu tydeligvis var i vanskeligheder.
Ahhh...endelig fandt Bob kortet. Virk for helvede, virk. Lad mig betale, komme ud, gå hjem og skamme mig, og så imorgen tage fri fra job og bruge hele dagen på ansigtsoperation, samt søgning efter ny Netto.
Biiiip....utvivlsomt den værste lyd Bob på nuværende tidspunkt kunne udsættes for. Lortekort, lortemaskine, lortegudinde, lorteliv....biiiiip...fuck fuck fuck. "Måske du skal køre den igennem lidt langsommere" Ja hvad helvede tror du jeg prøver din dumme lille kassekost, jeg gør det så roligt jeg kan, men det er jo heller ikke dit forpulede lorteliv der lige nu er ved at forsvinde mellem hænderne på dig vel???
Det sagde Bob naturligvis ikke, han mumlede blot et "ja" ud imellem svedperlerne, som nu tapløb af hans overlæbe, og forsøgte febrilsk at genvinde kontrollen over sine rystende hænder. Flot Bob, virkelig flot. Mon ikke du lige bør spørge gudinde om hendes telefonnummer, for hun er da garanteret klar til at kaste sig i dine arme nu.

Åhhh...endelig kom det lortekort. Mental note: Husk altíd kontanter fremover. Bob fik hurtigt pakket sine varer i sine poser, og luskede så diskret som muligt ud af butikken, uden at vælte mere end en enkelt stabel kurve på vejen. Spurgte ikke efter gudindes telefonnummer, fornemmede at det var ligegyldigt.