Kære DagBob
Arrrhhh.....kan det nu også være rigtigt? Vi har da vel for søren ikke bombet et hus i Pakistan, fordi vi mente det indeholdt en af de slemme fyre fra al-Qaeda, uden at tage hensyn til hvem der ellers var tilstede?
Det er sgu´ da, undskyld sproget, ikke det klogeste man kan begive sig ud i. De fleste vestligt orienterede mennesker vil nok mene at terror er noget snavs, og støtter derfor op om at bekæmpe det. Men har vi så ikke et, om ikke andet så moralsk, ansvar for at metoderne vi benytter os af, ikke er at sidestille med terror?
Jeg kan nemlig ikke se den helt store forskel på at bombe en bus i London, eller et tog i Madrid, og fyre missiler af mod et hus i Pakistan, hvori uskyldige civile befinder sig. Det skulle da lige være den, at bomberne i London og Madrid blev sprængt af enkelt individer der handlede på egen hånd, hvor missilerne i Pakistan blev affyret på ordre fra en regering, hvilket i den grad er skræmmende og forkasteligt.
Det er måske naivt, men jeg tænker bare, at det må være muligt at gøre det på en anden måde. Fint nok, at vi gerne vil finde bagmændene til de tåbelige terrorhandlinger vi oplever i disse år, men det er ikke så heldigt, at vi i vores iver samtidig selv render rundt og slår de forkerte ihjel. Det er et selvmål af rang Hr. Bush.
Jeg ved godt det pisse svært. For dælen da, vi vil gerne af med de slemme fyre, og de virker ikke som om de tager de store moralske hensyn, når de planlægger en terroraktion, så hvorfor skal vi? Kan vi ikke også tillade os at ramme uskyldige civile i vores jagt for at opnå vores mål? Nej, det kan vi i mine øjne ikke. For vi kan, skal og vil være bedre end det afskum vi bekæmper!!! Det er vi ikke når vi bruger metoder der minder om deres. Beklager Bush, det er sgu´ en om´er.
Bob
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Selvmål er publiceret
15/01-2006 21:01 af
ShopBob.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.