Hvorfor er det at nogen mennesker vælger at følge deres fornuft og ikke deres hjerte ?

Jeg lærer nok aldrig at forstå det, måske fordi jeg er en person der følger mit hjerte og ikke min fornuft. Ja, at følge sit hjerte har mange omkostninger i form af større risiko for at blive såret (måske), men er det ikke i hjertet at ærligheden bor ? Og er det ikke det at livet går ud på, at være et ærligt menneske, så man den dag, man står foran graven, kan se tilbage på et liv, hvor man ved at man gjorde det så godt man kunne, man gjorde med hjertet og man gjorde det ærligt ?

Jeg levede i et forhold i 11 år, det gode og positive der kom ud af det, var min datter. Allerede i 1998 vidste jeg at forholdet var dømt til mislykkes, alligvel tog det mig 5 år at komme ud af forholdet - at tage mig sammen til at komme ud af det. På det tidspunkt valgte jeg at følge min fornuft på trods af, at mit hjerte fortalte mig noget andet. Rent fornuftmæssigt, troede jeg, at jeg skyldte en eller anden at give forholdet en chance, jeg ved ikke hvem den ene eller anden skulle være. Ihvertfald, jeg prøvede, men måtte til sidst erkende at uanset at forholdet på sin vis gav mig en tryghed og sikkerhed, så var jeg ikke med i forholdet, det var ikke ærligt over for mig selv, for ham eller for min datter, så jeg brød ud og hvilken en befrielse. Jeg kan til tider gå at ærgre mig over at jeg ikke brød ud allerede i 1998 og på det tidspunkt valgte at være enlig mor, for det ville have bragt mig 5 år længere frem i mit liv. Ingen tvivl om at jeg føler at de 5 år var spild af værdifuld tid. Alligevel må jeg vælge at se på det som, at jeg i de 5 år lærte utrolig meget om mig selv. Dog lærte jeg mange ting på den hårde måde, hvilket jeg i dag godt kunne være foruden.

Ikke desto mindre, har jeg siden valgt at følge mit hjerte og lyttet til min intuition, for jeg tror på det kan bringe mig derhen hvor jeg gerne vil være. At følge mit hjerte har så også kostet mig mig en del, der er da grædt en hel del tårer, men til gengæld ved jeg med mig selv, at selvom det gør så ondt så ondt, så har jeg gjort det ærligt.

Jeg står derfor uforstående overfor hvorfor der er nogle der vælger at følge deres fornuft og ikke deres hjerte, man kan så selvfølgelig sige, at de skal lære det på samme måde som jeg lærte det. Nogen gange tænker jeg så, hvor er det nogen gange ærgeligt at mennesker i dag ikke er så gode til at lytte til andres erfaringer, men absolut skal skabe deres egne erfaringer med ar på sjælen som belønning.

Der findes så de mennesker, som affinder sig med situationen og de valg og fravalg de har taget i deres liv. De står på et sted, hvor de med sig selv føler at det er det rigtige valg de har truffet, for de har jo fulgt deres fornuft.

Mit bud på situationen når man en dag sidder og kigger tilbage på et helt liv er, at man sidder som et bittert menneske og ærgrer sig over at man ikke fulgte sit hjerte. Som en veninde fortalte mig, hendes svigerfar som i dag er i 60´erne, sidder ofte og taler om hvorfor han ikke i sin tid valgte hende pigen fra Bornholm. Jo, hans kone som han stadig er sammen med har da givet ham den tryghed og sikkerhed han har haft brug for i livet, men han sidder i dag med et tomrum i sit indre, for trygheden og sikkerheden var bare ikke nok til et dejligt liv, som han nu føler han er gået glip af. Måske var pigen fra Bornholm ikke den rette, måske havde han ikke siddet sammen med hende i dag, men en ting er sikkert, han ville have fulgt sit hjerte og siddet med en anden opfattelse af sin livssituation. Hvad gør konen egentlig.........? jooo hun bliver hos ham, og finder sig i det, hun har ham jo stadig trods alt.

At frygte kærligheden er at frygte livet.

Lev mens du gør det - elsk mens du tør det!!

Knus til alle dem der tør at følge sit hjerte!!!