21 år siden

Lørdagstanker

sofaen eller.......
Hanna Fink (...
11 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
6 måneder, 18 dage siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
10 år siden
den første dag år 2013
bondeven
12 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
10 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Lørdag den 9. august 2003

Jeg har gennem de seneste uger læst Thorkild Grosbølls bog ”En Sten i Skoen”.

Der har været megen blæst omkring ham, fordi han blev citeret for at have udtalt, at han ikke tror på Gud, opstandelsen eller det evige liv. Han har trukket i land overfor biskoppen og får lov at fortsætte som præst i folkekirken. Lidt kedeligt, at han åbenbart føler sig nødt til at trække i land. Vi har så meget brug for præster, som tør og vil stille spørgsmål til, om ikke det er på tide, vi får bibelens billeder redigeret, så de passer til de forestillinger, vi i dag gør os om den verden, der omgiver os. Kristendommens indhold bliver vel ikke ringere af, at der bruges billeder, som mennesker af i dag forstår.

Grosbølls synspunkter er mere nuancerede, når man læser bogen. Jeg kan tilslutte mig det, han skriver om, at kristendommen er noget ”her og nu” – det er i dette og de kommende øjeblikke, vi skal tage budskabet om kærlighed til os og leve efter det.

Han rejser også en spændende debat om, hvad det egentlig er, samfundet bruger religionen og kirken til, og efterlyser en personlig stillingtagen hos hver især. Hvorfor er der så mange dorske og sløve mennesker, der bare lader sig underholde af uinteressant TV, som prøver at give sig ud for at være virkelighed?

Men at en skabende og opretholdende Gud ikke siger ham noget, forstår jeg ikke.

Jeg tror, Gud er. Men hvordan ved jeg ikke. Med den erkendelse, vi har nået i dag, er det rigtigt, at bibelens gudsbillede ikke rigtig siger os noget. Men livet ville være meningsløst uden en skabende og opretholdende Gud. Tilværelsen giver kun mening, hvis vi forestiller os, at en magt – en kraft – eller hvordan vi skal definere det, har startet det hele og har en hensigt med den udvikling, som har stået på siden verdens skabelse – hvordan det så end er foregået – og hvor uendeligt verdensrummet end er.

Men jeg tror ikke, vi skal gøre os for mange forestillinger om det, vi ikke fatter. Men tage budskabet til os og forsøge at praktisere kristendommens kærlighedsbudskab her og nu i det liv, vi står midt i lige nu.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lørdagstanker er publiceret 09/08-2003 23:00 af Kai Evald (Kava).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.