Jeg tror, blomsterne er min livline, uanset hvordan alt andet i mit liv udarter sig.

Jeg elsker mine blomster, både i haven, i vindueskarmene og i vaserne, og det at beskæftige mig med dem, giver mig en glæde og en ro, som det ofte kan være svært for mig at få på anden måde.

Da jeg for et par uger siden var voldsomt arbejdsstresset, købte jeg en kæmpebuket til mig selv (ganske vist på tilbud..) af gule og lilla blomster i en skøn blanding og satte den midt på mit bord. Det er utroligt, hvad sådan en buket udstråler af både glæde og skønhed. I dag måtte jeg sande, at buketten ikke kan mere, så jeg var på vej til at smide den ud – opdagede så, at der endnu var blomster imellem, som havde liv – samlede dem i en ny lille vase med en smule grønt ved. Tre små afkortede gule gerbera sender solskin ud i min stue en lille stund endnu..!

På mit sofabord står en flot buket hvide krysantemum, som fik af min veninde for en uge siden. Med kærlig pleje kan de stå der længe endnu og minde mig om hende.

Jeg har to vinduer fyldt med orkideer i min stue – de er mine hjertebørn. De får helt speciel pleje med kogt vand og gødning, og de belønner mig så rigeligt med et fantastisk blomsterflor. Hvide, gule, lilla, rosa, orange farver – lidt lys grønt og blåt. Hele regnbuen er næsten repræsenteret i de to vinduer, sådan lidt på skift. Til Fyldepennetræffet sidste sommer, fik jeg en stor flot hvid orkide, som jeg bare er så glad for – den kan næsten alene fylde det ene vindue, og jeg tror den har haft op til 30 blomster på engang.

Azalea, alpeviol, hawaiiblomst, st. pauli og gloxenia blomster også lige nu, og der er knopper på vej i en chirita.

Ja, og så har jeg lige hentet en lilla gladiolus i min have sammen med nogle flotte græsser, som nu kan pynte i en vase i min forgang.


Hmmmmmm – er jeg ved at blive sådan en gammel kedelig tante, når nu blomster kan betyde så meget for mig ? Næ, det synes jeg da ikke selv - jeg har altid været glad for blomster, og det er bestemt ikke blevet mindre nu, hvor jeg som regel er alene her i mine hverdage – så har jeg lyst til at ha’ farver og liv omkring mig, og det føler jeg, at blomsterne giver mig sammen med ro og glæde over at se dem trives.

Det blev måske en underlig dagbog, i hvert fald lidt anderledes, men det var, hvad jeg havde lyst til at skrive om lige nu – og det er, hvad der har fyldt min eftermiddag i dag – min livline, når jeg ikke vil drukne i triste tanker, stress eller negative ting.

Kærligst
Wildrose