Er det ikke en fælles indsats det kræver når man skal bevare et godt humør?

Nogle gange falder jeg helt sammen. Jeg kan simpelthen ikke mere og bliver træt-træt-træt af ikke at modtage nogen hjælp til at holde en god stemning kørende. Jeg synes sgu da også at det hele stinker en gang i mellem og NEJ der er intet romantisk eller charmerende over flyttekasser og rengøring. Men hjælp mig dog lidt!!!

Hvis man ikke passer på, så kommer modløsheden til at fylde alt for meget. Skal jeg hele tiden gå og sukke over at skulle holde mig sober, acceptere ikke at blive inviteret med til fester, føle mig forbigået af veninder, klage over vejret i Danmark og tænker over hvor fantastisk vejret i Østen er, jamen så bliver alting sgu da surt.

To hoveder som vores, kræver i ny og næ en ordentlig røvfuld vat for ikke at blive bulet og stødt hele tiden. Han vågner med uro og jeg lister mig igennem mine ulvetimer om eftermiddagen. Hvis vi var en smule mere opmærksomme og gav den sidste ml energi ud, kunne vi faktisk vende lidt af elendigheden til noget rart. Vi kunne smile lidt til hinanden, hjælpe hinanden med at fokusere på det positive frem for negative, drikke te, spille spil eller bare i det hele taget indføre noget hygge i det vi går og foretager os selv om det i sig selv ikke er videre hyggeligt.

Alt det kræver, er lidt smil, varme ord, rolige øjne, berøringer…alt det rare. Hvorfor skal det gøres så surt det hele?

Det er præcis ting som disse, der giver mig lyst til at forsvinde langt ned i et glas fyldt med…VIN!!! Jeg kan nærmest smage smagen og mærke følelsen.

Jeg gider snart ikke pakke flere flyttekasser. Jeg kan alligevel ikke finde ud af at samle dem og pakker dem alt for tungt.

Jeg vil HYGGE!!!