Slappedag!
Jeg har sovet LÆNGE. Hvilket under. Godt nok er jeg vågnet op konstant og hele tiden, men jeg har bare sovet og sovet.

Jeg mødtes med L og M i går aftes. Vi så ”Der Untergang”.
DET var aparte. Jeg sad næsten (NÆSTEN) og fik en eller anden sympati-følelse overfor Hr. Hitler! Det var en rigtig uforenelig følelse for mig (undskyld morfar).

Måske var det snarere medlidenhed?!

Nå men filmen var virkelig velspillet (godt gået Tyskland) og gav anledning til en meget bred diskussion da vi bagefter tog et glas inden vi brød op.

Jeg lagde dig ud med at blive skide skuffet. Jeg troede planen var at vi skulle spise en lidt mad efter filmen og havde derfor ”sparet lidt op” og allerede udset mig hvilken restaurant vi skulle vælge; Indian Taj Palace. Her ville jeg have…mmmmm….deres super-stærke Thai-lignende suppe.
Men nej!
De havde henholdsvis voldtaget en pølsevogn og allerede spist hjemmefra.

IHH! Nu havde jeg lige sat mig op på MAD og gad næsten ikke æde det slik jeg alligevel købte. Så jeg brugte den første time af filmen, på at irritere mig hudløs over aldrig at kunne forudsige en skid når det kommer til visse personer, L’s fråde over hendes guf og de knitre lyde hun lavede!

Da jeg ramte lejligheden sent i aftes, havde jeg kvalme. Jeg lagde mig foran ”Sex and the city” og smågrinede over alt den unødvendige drama de tøser altid får stablet på benene. Men havde der overhoved været en serie hvis de var det foruden???

Ja, også vågnede jeg (første gang) klokken 06.

Nu er klokken over 13.30 og jeg har stadig intet ordentlig mad fået. Jeg må hellere snart tage mig sammen og købe lidt ind så jeg har noget herhjemme…foruden kikærter og nudler.

”Alice i eventyrland” kører indefra stuen. Den er så gakket den film. Jeg elsker den! Magen til sort snak skal man lede længe efter.


Måske tager jeg munden for fuld.

Mimse: ”Vil du hjælpe mig med at male? Tegne Plys på den lilles værelse?”
”Selvfølgelig!”

L: ”Kunne du hjælpe mig med at flytte næste weekend? Skaffe en bil måske?”
”Selvfølgelig!”

M: ”Kommer du mandag så vi kan planlægge den fest? Vi bliver nok over 50. Kan du stadig godt stå for madlavningen?”
”Selvfølgelig!”

Så er der båden som skal lakeres og af en eller anden årsag, tror jeg det vil være gavnligt både for mor og mig selv, at jeg bliver en del af det projekt. I stedet for at lade stå til og sige farvel, kan man vel ligeså godt HJÆLPE dem med at komme af sted.

Jeg holder mig selv i gang, er måske lidt bange for at jeg flygter ved at hjælpe alle andre og knapt så meget mig selv. Men når jeg ikke har en anelse om, hvordan jeg skal hjælpe mig selv er det da bedre end at lægge mig tilbage under dynen (føler mig efterhånden afvænnet) og surmule!

Det må være nok for nu…