Ugen er løbet afsted , og dagen er blevet mørke og korte , savner solen og varmen , men jeg bær den i mit bryst , for han , ja han , har bragt solen ind i mit bryst , med smil, kys og smukke ord. Det er længe siden vi sidst har holdt om hinanden, og sidst du sage jeg farvel , græd jeg over, at en uge skulle gå før jeg atter skulle mærke din varme , men du har med dine tanker , og med din stemme holdt mit hjerte så inderlig varm , og ja nu er ugen gået , og du er på vej , jeg jubler inden i bobbler og små nynner , jeg ænser ikke længer at dagen er korte ,triste og grå , jeg mærker ikke regnen , der gør mit hår vådt og mine finger kolde , men jeg ser efteråres, smukt farvede blade , drysse af trærene i hope tal, og for vær blad der falder sender jeg dig en tanke , en tanke om dine varme øjne , der ser på mig og får min kind til at blive hed , på dine bløde læber der kysser mig , så min verden forsvinder , og din varme fagn , der holder om mig og beskytter mig .
I aften tænder jeg de leven lys , og jager mørket på flugt , og i flammernes skær , ved jeg vi sammen , vil blive forenet , i et smukt inderlig og kærlig fagntag .
mit hjerte slå små søde slag , der bliver ingen ende på denne smukke dejlige dag .



I dine øjne
ser jeg begæret og ømheden
af din mund
smager jeg dine varme kys
der over min elskovshede krop falder
som stjerne drys
I dine arme
verden forsvinder , på lufteige
svane vinger
ud i natte , op i himlen , mod fjerne tiner
Dit hjerte hviler mod mit
og vi mærker de sammen finder trit
de slår ikke længer vær sit
du , mit
jeg, dit
og vores nøgne kroppe
i inderlige smuk elskovs dans
sammen i livets entelige sans
der hvor universet forener os
i det inderligeste
Tilbage er kun tunge hæftige åndedræt
vores hede kroppe der for en stund er mæt
mørket der ligger sig blidt
over os , og stryger vor`kind
sammen blev vi båret ud i natten forenet i et og samme
sind .

RosenQ