Lørdag den 4. november Pippi er død

Else vækkede mig, da hun kom over til mig. Pippi lå på gulvet i sit eget tis. Hun var vågen, men kunne ikke rejse sig op. Jeg ringede til dyrlægen, men medens vi snakker rejser hun sig besværet op. Vi blev enige om at jeg skulle gå ud med hende, det gør jeg men Pippi er forvirret og kan ikke gå ret langt uden at måtte ligge sig igen. Jeg får hende ind igen og jeg ved godt hvad jeg skal gøre og det gør så forfærdelig ondt. Pippi prøver at gemme sig bag fjernsynet, men hendes 40 kg. Kan slet ikke komme derom. Jeg beder dyrlægen om at komme og hun kommer omkring klokken 10.

Else og mig græder om kap. Vi har fået Pippi ud i gangen og alle kattene lukket inde. Jeg står og kigger ned på hende en sidste gang. Jeg kan ikke forstå det. Min Pippi, hende og jeg havde så mange minder sammen om Erling. Vi have været på turer og gået mange turer og nu skulle hun dø, hvorfor. Else sad med hendes hoved i armene. Jeg bøjede mig ned, tog hendes store hoved og gav hende et stort knus og hviskede tak Pippi, fordi de 7 år du gav og det sidste vi to har haft sammen uden Erling. Så flyttede jeg mig, så dyrlægen kunne komme til. Først gav hun hende den bedøvende indsprøjtning, men da hun så efter 5 minutter skulle give hende den sidste sprøjte, skete der noget, i stedet for at det gik ind i blodåren på Pippi, sprøjtede det og Pippis blod ud i hovedet på Else. Jeg skyndte mig at give hende håndklædet vi havde lagt klar til dyrlægen. Der skete ikke noget, men dyrlægen fortalte at nu blev hun desværre nød til at give hende den sidste sprøjte direkte i hjertet. Vi nikkede bare, men da dyrlægen lyttede til Pippis hjerte for at finde det rigtige sted, så var hun død. Jeg spurgte om hun var sikker, men hun forklarede at Pippis tunge var blå og Else kunne se det på øjnene.

Dyrlægen kørte og Else og mig lagde Pippi ind i et stort tæppe og lagde det helt over hende. Så gik vi ud i haven og Else begyndte at grave, medens vi græd om kap. Vi hentede trillebøren og sammen fik vi pænt båret hende derop og kørt om til hendes sidste hvile sted. Vi lagde hende ned i hulet. Else trak tæppet lidt til side. Og jeg så hende bare der, sove som hun så tit havde gjort, jeg ville ikke tro på hun var død. Jeg rørte ved hende igen. Og så begravede vi hende, men det var svært at sig farvel. Jeg gik over men der var meget tomt.

Jeg prøvede at sætte mig ved computeren, men det kunne jeg ikke, jeg gik ind og satte mig i min lænestol og så brød jeg grædende sammen. Ikke nok med Erling var væk, men nu var også Pippi væk. Her faldt jeg til sidst i søvn og vågnede da Else kom ind for at hente mig. Jeg vidste hvad jeg skulle nu, jeg skulle finde en lille hvalp, som skulle være min ny hund, vi bor langt ude på landet og jeg har brug for en halvstor hund folk har respekt for. Så da vi havde spiste frokost gik Else og mig over for at lede på nettet efter en lille hvalp.