Jeg har ikke set ham idag ude på skolen, Dl altså.
Det gør ingenting. Jeg er glad nok for det. Nervøs hver eneste gang jeg har skullet noget udenfor klassen. Nervøs hver eneste gang jeg har fået en besked.
Ved ikke rigtigt hvorfor det er sådan. Nok fordi jeg virkeligt godt kan lide ham. Hans ord, hans måde at være på, det hele. Han er bare så fucking dejlig. Jeg er helt ør i hovedet af at tænke på ham. Han er bare så sød. Siger ikke rigtig noget til veninderne. Der er bare ikke brug for at fortælle det til nogen. Måske siger jeg det til M. i morgen... Måske ikke.
Nej det gør jeg nok ikke, for kommer ikke rigtigt til at være alene med hende, og de andre i klassen behøver ikke vide noget, når det nu er at han går inde på skolen og den slags.
Gennerelt snakker jeg ikke om dem jeg har været sammen med ude på skolen, og de fortæller heller ikke om den slags.
Alt er small talk og diskutioner. Ikke det helt store.
Men, jeg drømmer om ham, og håber virkeligt så inderligt at han mente bare en smule af hvad han sagde lørdag, og at han tænker på mig. På os.
Så overdrevet dejlig.
Ikke smuk. Han er bleg, små fed (eller det man kalder meget utrænet) og i det hele taget ret bøvet, men hans øjne, og hans smil, måden han fører hans hænder rundt på min krop, hans ord, slår mig FULDSTÆNDIG OMKULD.
Jeg er så overdrevet vild med ham.
Sidder bare og drømmer mig langt langt væk. Går rundt med et fjoget smil, kan ikke koncentrere mig i længere tid. Hverken i matematik, EØ, afsætning eller noget andet.
Hele tiden flyder en strøm ind over mig. Hele tiden kilder det i maven.
Jeg bliver jo nærmest nød til at sige ja til at møde ham hvis han spørger om vi skal ses en dag.
Må ikke spilde endnu en chance. Det er han alt for dejlig til.
Og nu ved jeg hvad jeg vil gå glip af.

Så er spørgsmålet bare....
Skriver du til mig Dl eller hvad?
Kan du godt li mig?
Er jeg, i dine øjne, så sød som du siger jeg er?