Handyret rejste i går. Han er på ferie med familien i en heeel uge. Ville så gerne ha været med, og havde også fået tilbuddet af hans søde familie, men jeg kunne ikke få fri fra arbejde:-(

Det bliver hårdt at undvære mit handyr i en hel uge... Havde svært ved at sige farvel igår, og jeg ville bare ikke tude. Det ville sku være for meget at stå og græde snot over, at han skal være væk i en enkelt uge, så jeg holdte det i mig, og kom nok til at virke temmelig ligeglad, men det var altså for at holde på tårerne. OG hold op hvor var det træls, at være vidne til at han fløjtede glad rundt og pakkede. Jeg kunne bare mærke den der stemning af ferie ose fra ham. En stemning af spændning og nye horisonter, JEG VIL OGSÅ MED!!!
Nå, men selvom handyret kun har været afsted i lige knap et døgn, må jeg konstantere, at jeg allerede kan mærke single-livets glæder komme snigende. Hvor er det fedt, at jeg bare kan rode som en gal. Behøver ikke engang tænke på, at skulle samle mine sure trusser op fra gulvet:-) Jeg kan gå herhjemme og prutte højlydt lige hvor jeg vil og når jeg vil, jeg kan beholde ridetøjet på lige til jeg går i seng, og gå halv-svedig i seng, for jeg kan jo bare vente med at gå i bad til i morgen tidlig. Der er jo ingen, der skal se eller holde om mig alligevel. Ja, jeg ender sku nok som lidt af et fortidsmenneske inden ugen er omme. Bøvsende, pruttende, stinkende af sved og vadende rundt i mit eget skidt. Hvorfor har jeg ikke gjort det noget oftere, da jeg var single ? Hvorfor har jeg gået op i, at jeg og huset skulle være pæn(t) ren(t) ? Det har jo været helt lige meget. Hvorfor har jeg gået op i noget så ligegyldigt som at barbere ben med mindre jeg var fluks på vej i byen ? Det fatter man slet ikke nu. Livet er forunderligt og jeg må bare bede til, at mine forhistoriske tendenser stilner af inden handyret vender hjem, for ellers løber han da nok skrigende bort:-)
Længe leve livet!