Michelle ringede og spurte, om jeg ikke kunne hjælpe hende med at hjembringe øl fra tysklandsbussen. Det så jeg ikke noget i vejen for. Da vi kom hjem til hende, kom 6-7 mennesker springende som fluer omkring sukker, og hjalp med at bære kasserne ind. Det var faktisk lidt komisk at se.
Da jeg var på vej ind i bilen for at køre hjem, kom en af hjælperne med en Fuchsia, som han mente at jeg skulle have. Er kendte dog, at han havde fundet den affaldscontainer ved Rema 1000, men det er tanken der tæller. At jeg så fandt d af at den var knækket, er en anden sag. Samme mand takkede mig også for, at være den som jeg er. Hvem skulle jeg ellers være * smiler *

Nej jeg ved godt hvad han mente. Michelle bor desværre i et misbrugsområde – hvor det er almindligt, at ”udefrakommende” ser skævt på dem. Via mit arbejde ser jeg og høre meget. Har med alt at gøre lige fra bossen til bumsen, og det er bestemt ikke altid bumsen er den værste. Synes selv at jeg er god til at indstille mig på kundernes niveau, og takle dem derfra. Jeg er ligeglad med deres bankbog og jobtitler. Det er personligheden som i mine øjne tæller.

Vi var til 60 års fødselsdag ved naboen i går aftes. Det var simpelthen så hyggeligt. De havde valgt at invitere gæster af flere omgange, end at holde en stor fest – hvor man alligevel ikke kom hele vejen rundt til de forskellige. En rigtig god ide, som jeg også kan forestille mig at gøre brug af.
Jeg var ellers meget spændt på hvordan jeg ville reageredei går. I løbet af de sidste 6 mdr. hvor vi deltaget i div. fester. Har jeg på et tidspunkt gået mentalt død, og kun afventet hvornår vi kunne tillade forlade festen. Helt galt var det i torsdags, hvor vi var til 18 års fødselsdag. Jeg fik det simpelthen fysisk dårligt. Efter vi havde forladt festen og var hjemme igen, var følesen væk. Heldigvis gik det godt i går, så min analyseinstitut har konkluderet, at problemstillingen er ved mange mennesker. Håber at det er en forbigående face.

Det er lidt hårdt for mig at have drengene hjemme på mere eller mindre fuldtid. Havde vænnet mig til at være tomandsheden med Claus. Den mellemste vil være herhjemme noget mere end hidtil, da han er blevet sat ned i arbejdstid. Havde ellers ønsket at han stoppede, men sådan bliver det ikke i første omgang. Har fået tilkendegivelse om, at han ikke ønsker at opholde sig ved hans mor, da vi har en betydelig bedre forståelse for hans sygdom. Hun køre op i en højere enhed når han har problemer i den retning, hvor vi er mere jordnære og tager det som det kommer.

Den mindste regner jeg at slippe af med, efter han er færdig med militæret. Det lyder mere barsk end det er, men hans sløvsind og mangelende forståelse for tingenes gang, gør at han skal ud i den store barske verden og lære at klare sig selv.

Er meget spændt på hvordan scanningen af den stores ryg går i morgen.

Vil ud og lave tømmermands mad. Claus er modsat mig ikke så frisk og har et saltunderskud, Så jeg laver revelsben med pomfritter.