Fra Teak.
Lidt i fire.
Ringede op.
Han ringer aldrig, og da slet ikke to gange.
Han er fuld og på vej hjem fra byen.

Spurgte hvorfor jeg ikke var der?

Forsøgte at forklare at jeg var på arbejde - om jeg ikke bare kunne skride fra ham spasseren??

Det er som at komme salt i såret og gnide rundt i det.. Hvorfor ringer han op nu, og er sød igen? Der giver sig selv, fordi han er fuld, men stadig.. Hvorfor er det - trods alt - mig han tænker på? Mig han savner nu? Fordi han mangler det bekvemmelige ved det, vælger jeg at tro..

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, men i morgen er det jo noget igen, og løgnen har kune vokset sig lidt større?