Det er egentlig utroligt at mennesket ikke kan helbrede sig selv oftere.

nu har jeg prøvet to gange at skubbe min månedlige "pigeting" med næsten 10 dage, blot fordi jeg bare er begyndt at overveje at få et barn.
jeg er hverken hys eller helt op at køre. jeg er bare på OVERVEJELSESBASIS....hvad sker det?

er jeg virkelig så følsom? det er sgu da utroligt. mit ønske om et barn er der , ja, men overhovedet ikke stort. og alligevel.....puf...væk er det.

jeg er forbavset. nu tør man jo slet ikke tænke bare lidt.

og så er det jeg undrer mig over at hvis man har sådanne nogle "kræfter", så må de sgu da kunne overføres på andre ting i kroppen. sikkert ikke de helt store ting, så som svulster, men jeg har da læst om nogle få der kunne ved tankens kraft, at fjerne en svulst. men om det er tilfældighed eller ej....jeg ved da at ved at tænke postivt, ved at grine, fordobler man T - cellerne i blodet. så hvorfor skulle det ikke også virke?

nej, naturen overrasker mig tit. min krop overrasker mig tit. det er jo helt fantastisk. måske burde lægevidenskaben snart anerkende 100% den store force der ligger i den psykiske kraft...derer jo egegtnlig intet "alternativt" over det. det er tværtimos mere naturligt end alle de syntetiske sager de fremstiller.

jeg kan huske jeg prøvede det med jakob. prøvede at få ham til at tænke positivt, selvom det var svært for ham, hvilket jeg sagtens kunne forstå. to svulster kan kroppen nok ikke klare...eller...det fandt vi da ud af!!! suk!

men..alligevel...vidste godt jeg var følsom, men...hallo...og når man "får at vide" at man ikke skal tænke på een bestemt ting, hvad gør man så som menneske?
ja, man tænker selvfølgelig på det! tsktsktsk....typisk!