Så er alt klappet og klart til Annes store konfirmationsfest i morgen. Vi har lagt rammerne og så er det op til vore gæster - incl. os selv, at skabe indholdet til en god fest.

Jeg er sikker på at det bliver en stor dag - ikke mindst for konfirmanden Anne. Hun er så spændt og har nok også lidt kuller i maven. Hun har forbudt os, at nævne et ord om konfirmationen - hun kan bare ikke klare, at høre noget om dagen af bare spænding. Så det prøver vi at respektere. I stedet fortæller jeg så lidt til min dagbog.

I dagspressen har der været debat om, at konfirmationen af i dag er alt for opskruet. Konfirmand-pigerne ligner små brude og ikke mindre end en limousine henter dem ved kirken. Det kan jeg heldigvis slet ikke kende. Det, vi har lagt vægt på til konfirmationen er, at vi på en dejlig, speciel dag må fejre Anne sammen med vore gæster - Annes søskende, niece og nevø, onkler og tanter, kusiner og fætre. At det bliver en hyggelig dag med god mad og drikke - uden at det er skruet op på nogen måde.

Anne har selv valgt meget til festen - lige fra farver til menu´en. Hun har valgt en enkel stil med en snert af romantik. Jeg var lige i forsamlingshuset med bordkort, bordplan og sangen til Anne. Jeg så festlokalet med de festdækkede borde og wow - hvor så det bare godt ud. Råhvide duge med rosa servietter og lys og høje slanke vaser med en enkelt rosa rose i. Enkelt og smukt.
Og maden - der har datteren valgt rejecocktail, buffet med tre slags kød, to slags kartofler og salatbar. Dessertbuffet med islagkage, chokoladekage og frisk frugt. Til natmad har hun bestilt aspargessuppe.

Så nu er det bare at vente. Min krop siger, at nu kan jeg også godt snart drosle ned. Min arm skaber sig mere tosset i dag, end jeg synes er rart. Jeg tror selv, at det er stress og måske også spændingen for dagen i morgen. Håber så sandeligt, at armen skikker sig pænt i morgen. Men sådan er det - når den skal opføre sig pæn, gør den lige det modsatte. Nåh, jeg er fortrøstningsfuld - det SKAL gå - også med armen. På den anden side, hvis fætter Parkinson vil med til festen - så lad ham dog. Det skal ikke forhindre mig i, at udføre min rolle som festens værtinde og konfirmandens mor.

De bedste tanker og knus fra en glad
Nellemor.