Kære elskede Andreas.

Tillykke med dagen, tillykke med de 23 år – du skulle have fejret her i dag med os.

Jeg fatter stadig ikke (den har du nok hørt før) at du/I ligger her, men det kommer jeg aldrig til. Det er bare så vildt uretfærdigt og uforståeligt, vanvittigt at tænke på.

Men jeg tænker……………
Tænker ofte på hvorfor du skulle dø, hvorfor du, og Mathias, ikke fik et liv med os, med kærester, koner og børn. Og det gør stadig ondt at tænke, og at se jeres kammerater – nogle med barnevogn.

Er gået i stå her, hvad skal jeg sige til dig?
Jeg elsker dig, savner dig og ville gøre alt for at få dig hjem igen – vanvittigt at sige, det er jo umuligt, men ikke desto mindre de tanker der kører.


De kærligste fødselsdagshilsener og knus
mor