Smukke, hvad er der i vejen, hvorfor kan du ikke bare sige om du kan li mig eller ej?
Jeg vil heller have et ej, end intet svar, håber at du kan følge mig i det?
Suk, jeg har jo fortalt dig om mine følelser for dig, og jeg tror nok at jeg har kvajet mig, for måske skulle jeg havde holdt det for mig selv.
Heller ikke mine veninder fra EUC af, og det var ved et uheld at min familie fandt ud af det, men sådan går det jo når man er uforsigtig.
De er næsten skyld, i at jeg har det sådan som jeg har det nu og du er også til dels skyld i det, eller nok mere, da jeg ikke hvad du føler.
Jeg vil ikke tvinge dig til at komme med et svar, men jeg piner mig selv pga. Dig, min smukke, så hvad kan jeg gøre?
Jeg ved at du har været svigtet en gang, og at det nok er derfor, at du er så forsigtig nu og jeg forstår dig godt, og mere end godt, vil jeg lige have lov til at tilføje.
Jeg har selv været ude for noget, som jeg heller ikke er særlig glad for er sket, men man kan jo ikke gøre andet end at komme vider, og det skulle komme fra mig af?
Ha, nu må jeg smile og rynke panden på samme tid.
Jeg er jo ikke selv kommet vider, for det jeg har været ude for, har holdt mig i en stram snor, så jeg ikke ture at slå mig løs, men det er de færreste der ved hvad jeg har været ude for og fortæller jeg det nu, er det også de færreste der ikke vil tro på mig, men det må de jo om, ik`?
Men hvordan skal vi kom ind på livet af hinanden, hvis vi ikke tør tage det næste skridt?
Jeg tog det første ved at skrive til dig over Arto.dk og min lillesøster tog vores næste skridt og Inviteret dig til at sove her og du tog det trejde skridt, da du krammet mig inden du steg på toget, som skulle føre dig noget af vejen hjem / på arbejde.