Kære Dagbog!

Mens jeg sidder og skriver dette her, kunne jeg sidde og græde, men jeg vil ikke, da jeg sidder på skolen og der er en masse mennesker omkring mig, og alligevel kan jeg mærke en enkel tåre i mit højer øje, i den ydereste krog. Og jeg har mest af alt lyst til at løbe et sted hen, hvor jeg kan råbe og skrige og græde alt det jeg vil. Som I kan se på min overskrift, har min smukke Bjarke fundet en anden og som han skrev til mig i dag, at han ser mig som en god ven, en han kan stole på. Jeg burde enlig være glad for det, men det er jeg ikke.