Kære Dagbog!
Som jeg skrev i går, så har min smukke ven Bjarke, fundet sig en pige.
Det slog mig godt nok i gulvet. Det kom som en lussing i frostvejret.
Det gjorde ondt indeni. Men hvad kunne jeg have forventet?
Jeg kan jo ikke bestemme over hans følelser.
Og jeg burde også være glad på hans vejene, for jeg ønsker, jo kun alt godt for ham.
Det er da kun godt at han har fundet lykken.
Jeg havde lyst til at græde, men kunne ikke, på det tidspunkt, jeg fik det a vide.
Eller jeg ville ikke, pga. de mange mennesker, der sad rundt omkring mig.
Han fortalte at jeg var ham en god ven/inde og at han godt ture stole på mig.
Det var da lidt af et plus, men alligevel ikke nok.
Men jeg må jo nøjes med hans venskab og det burde jeg også være tilfreds med.
For hellere et livs lang venskab, end slet ingen ting, med ham.
(Men jeg er så glad, fordi jeg over hoved ture tage mig sammen til at søge efter ham på nettet, og endnu, mere glad fordi jeg fandt ham. Og 1000 gange gladere fordi han svaret tilbage da jeg skrev til ham )
Men nu vil jeg "Ø" på en måde at jeg aldrig havde skrvet til ham.
Men kære dagbog, du skal vide at da jeg kom hjem smed jeg næsten alt tøjet, for jeg vil gå i bad, men lige pludselig lå jeg ned på gulvet og græd, da jeg havde sat ”Lars Lilholt og Band” på og sangen, var ”Kald det kærlighed”.
Nøj, hvor jeg græd, og gulvet var koldt, men jeg var lige glad.
Men enlig tog jeg mig sammen og tog resten af tøjet af og gik i bad.
Der efter hørte jeg resten af cd`en færdig, mens jeg tog tøjet på og begyndte at græde endnu mere. Jeg faldt igen sammen på gulvet, men fik mig taget sammen til at kravle i seng, hvor jeg lå og græd end til min far ringet til mig.
Og min far måtte ikke vide at jeg havde grædt, så jeg prøvede at skjule det så godt jeg kunne, men jeg fortalte ham, at Bjarke havde fundet en anden en.
Og min far sagde, ”At det kunne han ikke være bekendt og at han var dum”.
Der efter ringet min svoger og der efter igen Bjarkes ven Brian.
Og jeg snakkede med Brian i ca. 2 timer.
Mine hænder og øre var ømme og min mobil, var gloende, da vi enlig sagde godnat til hinanden.
Der efter gik der kun et par min. Så sov jeg.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.