Jeg har stået i køkkenet og forberedt middagsmaden, mens jeg har nydt udsigten fra køkkenvinduet. Jeg kunne se huset med "øjenbrynene", som ligger nedenfor marken på den anden side af vejen. Det har huset heddet i al den tid, vi har boet her. Det var Jacob - vores søn - dengang 5 år, som fandt på det, fordi midt på taget er en kvist med to vinduer, som er buet foroven og over vinduerne er der malet endnu bue. Nåh, men der stod jeg og sugede til mig af visuelle indtryk. Himmelen var ved at blive blå/grå/sort men blandet med et fantastisk lys og midt i det lys stod huset med svagt tegnende omrids. Som skærende kontrast sad de kridhvide dannebrogsflagsvinduer og foroven de buede vinduer med "øjenbryn".

Anne - vores datter - skulle først møde i skolen klokken 10 idag, så det blev til en lille morgenlur, men så fik vi også lidt travlt, for vi skulle nå både at have morgenmad og lave tysk inden hun skulle ud af døren. Jeg havde lovet at hjælpe med noget tysk. Mig - og så sprog - jeg har aldrig haft noget sprogøre og jeg kan næsten ikke et ord tysk. Nåh, vi fik os da hakket igennem oversættelsen af en tysk tekst og blev enige om, at det da nok så meget pænt ud. Jeg har ikke overvejet at gå til sprogundervisning, men hvem ved... måske sker det en dag.

I eftermiddag ville jeg godt have haft bare lidt mere tysk ordforråd, end jeg har. Som den opmærksomme læser ved, er benzinkrigen brudt ud - også i vor by, så jeg kørte ind for at få tanket bilen op. På selvbetjeningstanken stod en mand ved kortaflæsningsstanderen og så noget søgende og forvirrende rundt. Jeg spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget og først da han talte, opdagede jeg at det var en tysker. Det viste sig, at han ikke kunne finde ud af, hvordan han skulle anvende sit VISAkort i standeren. Med fagter og gebrokkent tysk, fik jeg ham hjulpet, så han kunne tanke og alle var glade. Da jeg skulle igang med at tanke min bil, fumlede jeg selv noget i det, men også jeg fik benzin på bilen.

Var det et tilfælde, at jeg skulle møde og hjælpe en tysker samme dag, som jeg sammen med min datter havde siddet og terpet i tyske gloser og grammatik. Jeg ved det ikke, men det var da meget sjovt.

Det var ordene for i dag.

Hyggehejsa fra Nellemor.