Så småt begynder jeg at komme til hægterne igen efter en hektisk uge med at arrangere og holde slusefest for Sejlklubbens medlemmer og for sejlere fra naboklubberne. Igen i år blev det en bragende succes og denne gang havde vi vejrguderne med os. Vejret var skønt og alle morede sig, hyggede og havde det bare skønt.

I år var vi kun fire medlemmer i festudvalget til at trække det store læs, men mange var villige til at give en hånd med. Det kunne ikke undgås, at nogle havde meninger til, hvordan vi kunne gøre det bedre. Jeg orkede ikke at diskutere med dem om det, men sagde til dem, at jeg modtog det som konstruktiv kritik og at vi ville tage det med på vort evalueringsmøde.

Onsdag stillede vi det store telt op på plænen og fik rigget lys og vand til. Køleskabe og borde blev kørt ud i teltet og andre ting blev ordnet. Desuden var jeg inde i byen efter sponsorgaver.
Torsdag fik jeg lavet de forskellige lister, der skulle opslås ved og omkring teltet og jeg plukkede blomster til vore buketter til bordene. Buketterne lavede jeg om fredagen – og de blev ganske søde. Regnfang, siv, røde bær, brombær og en lilla staude, som jeg har i haven og ikke ved, hvad hedder.
Buketten blev arrangeret i stort engangskrus med sand i bunden – for at det skulle kunne stå fast – og til sidst blev der bundet et stykke bast om kruset. Det var dejligt nemt om søndagen – blot at kunne smide ”vaserne” ud.

Torsdag aften tog vi grillmad med ud til Slusen og sad på terrassen sammen med de gæstesejlere, der var ankommet. Det blev en hyggelig aften og Niels, som skulle spille i teltet om fredagen, fandt sin harmonika frem og spillede mange dejlige melodier, som vi sang til – eller skrålede, så vi var hel ru i halsen og en del hæse.

Fredag skulle det sidste på plads og jeg kørte rundt hid og did. Der var nok at se til, men vi var heldigvis godt med og vi var helt parate til rykind, da festen startede fredag aften. I løbet af fredagen stak jeg hovedet sammen med Ole, der de forgangne år havde holdt velkomsttalen til den store fest lørdag aften, men som i år var forhindret i at være med. Derfor skulle jeg holde talen og jeg havde brug for at få nogle vejledende ord af ham. Pyh, hvor var jeg nervøs, da jeg gik op til mikrofonen lørdag aften. Jeg startede med at sige, at jeg var nervøs – og så løb ordene ud af munden på mig – og jeg kom godt fra min tale.

Vi havde puttet flere lodder i tombolatromlerne og en nogle brokkede sig over de mange nitter, men vi overholdt restriktionerne og havde ikke flere nitter end det tilladte. Det betød dog også, at vi ikke fik solgt alle lodder. De kære sejlere må heller ikke blive for forvænte og tro, at der skal være gevinst på hver anden lod. Sidst på eftermiddagen jagede de andre i festudvalget mig ned i båden for at slappe af, men jeg nåede ikke at hvile, for jeg blev inviteret på kaffe i båden, som lå ved siden af vores – og helt ærligt – jeg trængte faktisk til en kop kaffe.
Det blev et brag af en fest lørdag aften og alle morede sig. I år holdt jeg ud og blev i teltet til alt var lukket og slukket, så jeg kunne følges med Carlo ud i båden.

Søndag fik vi ryddet op, kørt det hele væk igen og pakket teltet sammen. Derefter spiste vi rester og tog løbende afsked med vore gæster, der efter tur blev sluset ud i Vadehavet, så de kunne begynde sejladsen hjem til deres egne havne. Sidst på eftermiddagen tog jeg hjem. Carlo havde flere ting der skulle ordnes – blandt andet en middagssøvn i båden.

Dette års slusefest er veloverstået og blev heldigvis – alt i alt – en succes. Jeg er glad for, at der atter er mere luft i hverdagen og som jeg nok sætter mest pris på. Alligevel er det noget af en kick at få så stort arrangement til at køre, mærke adrenalinet pumpe i kroppen, satse, udføre, få skulderklap og være med i ræset.

Jeg har det fint og godt og der er liv i mig – men jeg er træt.

Hyggehejsa fra en glad Nellemor.