Thomas er en ældre mand, går med selebukser og hvid skjorte som der ofte er spildt mad på fra de faste måltider vi får her på psykiatrisk. Præsict kl. 8, kl. 12 og kl. 18. Han bærer briller og har en tyk mave som stikker frem under den hvide uvasket skjorte. Måske er selerne et forsøg på at holde på det kaos han oplever?


Thomas siger, at vore generation er blevet mere egocentreret, eller mere

Individualistiske om man vil, og at det er mere ensomt.



Måske siger han dette fordi han i virkeligheden ikke har rigtigt nogle? Tænker jeg.



Thomas er født og opvokset i Polen med en jødisk far, som han aldrig rigtigt har kendt.

Thomas og hans mor flygtede til Danmark i Thomas ungdomsår.

De flygtede fordi Thomas far som sagt var af jødisk afstamning under 2. verdenskrig. Og at

Thomas havde arvet hans mere "mørke" udseende. Derfor kunne de ikke skjule sig, så

hans mor måtte beskytte ham ved at søge asyl i Danmark.


"Jeg ved godt, at jeg fylder meget", siger jeg en aften til Thomas. Vi sidder med 7 meter mellemrum ude på fællesarealerne.

Thomas kigger forbløffet på mig og svare: "Min mor fyldte dobbelt så meget, som dig".



Thomas siger også, at som ældre, aldrig rigtigt stopper med at savne sine forældre.

Thomas er i dag 78 år.

Jeg tænker på, om jeg får ham til at savne sin mor?

Thomas er skizofren

Ligesom jeg selv er det