Jeg gik i seng i går da kl var 23, havde slukket lyset og gik igang med at tømme min hoved, sådan at tomheden kun var tilbage.
Vendte og drejede mig 180'ende gange, bankede hænderne ned i puden for at få den til at fylde mere. Lyttede til kærestens åndedræt, og sparkede dynen af mig, for 130'ende gang.
Kiggede på uret, rejste mig op for at få noget koldt og drikke. Vandrede et par gange rundt, indtil jeg mente jeg var træt nok til at kunne sove.
Kl var 01.00 før jeg faldt i søvn, det sidste jeg husker var min tallene på min tlf.
Om morgen vågnede jeg op, men havde den ubehagelige følese i kroppen, den som man nu altid har, når man har drømt noget ubehageligt.
Under brusebadet, tonede drømmen langsomt frem. Den samme drøm om mine 3 elskede børn. I drømmen var jeg en fattig mor, med en nogenlunde kærlig ægtemand, en sort snavset hund og et hus som var ved at falde sammen.
''Jeg står ude på badeværelset, med min krop bøjet ind over det halvfyldte badekar. De hvide fliser som er overalt, hænger i en tynd tråd og er på vej til at falde ned. Mine 2 tvillinger begge drenge sidder i badekaret og slås om legetøjet. Mit ældste børn sidder på en stol i nærheden, barnet er handicappet, og kan ikke kontrollere sine arme og ben, spyttet hænger ud af mundvigen, og resten af hans spyt ligger i en indtørret klump på hans bluse. Han kan ikke sidde oprejst og er ved at falde ned af stolen. Jeg kan se mig selv, fra et hjørne af badeværelset, min krop bevæger sog hen til den ældste dreng, jeg sukker højlydt og kæmper med at sætte drengen på plads igen. Efter 5 minutters kamp opgiver jeg, lader drengen være drengen, og kaster min sidste kærlighed og opmærksomhed over på tvillingerne. Min ægtemand vender hjem, hunden kommer til og drengen i hjørnet bliver langsomt visket ud. Det sidste jeg ser er closeup af den ældste drengs ansigt, Han griner mærkeligt til mig, spytter det sidste spyt ud og rækker sine arme frem imod mig.'' Jeg vågner forskrækket op, bevæger mig i et øjeblik og falder langsomt ind i anden drøm.
Nu er jeg træt, det føles som om en damptromle har kørt ind over mig, øjene hænger næsten nede på kinderne og jeg har ikke været i stand til at koncentere mig i timerne i dag. Jeg har haft mareridt i næsten 2 måneder, og føler mig aldrig helt udhvilet når jeg vågner.
Kæresten har foreslået at jeg går ind og sover lige nu, men hvis jeg sover nu, så kan jeg med garanti ikke falde i søvn i aften.
Så jeg må nok hellere gribe støvsugeren, min søster,min svoger og min nieche kommer her kl 18. Hvis jeg bliver siddende ender det jo nok med at jeg falder i søvn alligevel
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.