Det kribler i min fingre... lysten til at mærke tatsturet og lade mine følelser glide ud af fingerspidserne.
Lade mine følelser ramme tastaturet og lade min fingre beskrive hvordan jeg har det.

Men alligevel så ved jeg bare ikke hvad jeg skal skrive om... er helt tom også selvom jeg har taget den gule hat på. *griner*
Den sorte er lagt ind i skabet for et stykke tid... jeg vil være positiv, smilende og kreativ.

Havde en super god dag... men så alligevel ikke...
Jeg sov i bussen på vej til Slagelse... var fuldstændig mørbanket.. kunne ikke holde mine øjne åbne... Det er lidt skræmmende når det sker, det er skræmmende når jeg ikke har kontrol over min krop.
Vågnede flere gange af frygt for at jeg snorkede eller af frygt for at jeg lavede andre sære lyde.
Værst er det dog når jeg snakker i søvne, kan føre en normal samtale med en vågen person, og så inderst inde så sover jeg som en sten.
Min kæreste optog engang en af vores små samtaler.
Fik et chock næste morgen da han satte båndet i afspilleren.. jeg kunne slet ikke huske noget som helst om at jeg havde ført en samtale med ham.

Stødte på Camilla... væltede nærmest ud af bussen.. var forvirret og omtumlet og den kære buschaffør grinede også af mig.
Stod og snakkede lidt med hende...
Vi fører en samtale og så alligevel ikke, vi snakker om alt og ingenting og når vi har så har snakket færdig så har jeg ikke forstået noget som helst af hvad hun har sagt.
Jeg lærer hende ikke at kende... hun virker tom og ligegyldig.
Hun er en del af vores klasse og så alligevel ikke.
Stod og ventede på heidi, jeg sagde godmorgen til hende og hun gengældte det også.
Men de stak af fra mig.. jeg måtte sætte tempoet ned på vej op til skolen.
Kunne simpelthen ikke følge med..
Efter et stykke tid vendte de sig om og lagde mærke til at jeg var bagud...
Fik indhentet dem og 5 minutter senere faldt de ind i deres hurtige tempo igen.
Jeg opgav og sakkede bagud endnu engang...
Deltog ikke i deres samtale, tror jeg er ret ligeglad med dem lige nu.

Min svigerfar ringede for lidt siden, stod med tlf'en i hånden og så på at den ringede ud..
Gad ikke at snakke med ham. Den eneste grund til at han ringede var sikkert for at høre om jeg havde ordnet det med claus bank.
Jeg havde sagt til claus at hans forældre skulle blande sig uden om vores økonomiske situation..
Hans forældre tror jo at jeg er en lille pige på 13 som ikke kan finde ud af en skid.
Og at de så behandler mig derefter, får mig til at se endnu mere hadefuldt på dem.
Ville ønske at claus kunne gøre sig fri af sin familie, at han ville blande sin mor og far udenfor vores økonomi.
Jeg er træt af det hele når hans forældre skal vide alt..
Det næste bliver vel at de overtager børneopdragelsen af vores børn.
Fedt.. hvis det kommer til det, så er jeg skredet herfra...
Så kan claus gå tilbage til sin lille tryge kernefamilie.
Fair nok at han har et behov for at se sin familie hver weekend, men det er sku ikke ensbetydende med at jeg gider glo på dem hver weekend.
Hvis jeg så dem engang hver trejde måned, så ville det passe mig fint
Jeg har sku ikke et stort behov for at sidde lårene af min "kære" svigerfamilie

Min "kære" svigerinde har snart fødselsdag.. hun spurgte claus om vi kom til hendes fødselsdag og claus svarede at han var på øvelse.
Okay.. senere så brokkede hun sig over at VI ikke gad at komme til hendes fødselsdag
VI...? du spurgte sku ikke mig, du gik bare udfra at jeg ikke kom, fordi claus ikke kunne.. okay så kommer jeg ikke.. ærgerligt for dig.
Men på den anden side, så har du sku heller ikke været til nogle af mine fødselsdage og du har sku heller ikke givet mig nogen gaver..
Men den anden svigerinde kan du godt lefle for.. chokololade og blomster, ja ja... kender godt typen og så har du tilmed været til alle hendes fødselsdage..
Rart at vide at du holder af mig..
Jeg er trods alt kun din svigerinde ik?
33 år og moden... baahhhh
Du kan sku ikke engang stå ved at du er over 30, når nogen spørger så er det fjerde gang at du fylder 29.

Jeg lever mit eget private liv når claus ikke er hjemme og I... tjjaa I findes vel egentlig ikke i min verden længere.
I er der kun når claus er hjemme, for det er jo ham som I holder af.

De 4 andre tænkende hatte må blive stående lidt endnu i klædeskabet.
Jeg orker kun lige at være kreativ og smilende.
Den sorte hat skal gemmes langt væk og så håber jeg på i nær fremtid at jeg langsomt men sikkert kan trække de resterne hatte ud af skabet.
For noget andet end lige kreativ skal jeg jo også være ik?

"Gid den møg nerve ville forsvinde.. aaargghhhh......"