I dag. Søndag. Åh hvilken dag.

Hestens udstyr blev ordnet. Hyggede sammen med nogle småpiger ude i stalden. Byggede joker-springbane (særligt farligt udseende spring). Alle var vilde med det - og overraskende nok var det en meget overraskende tre'er. Det havde jeg i hvert fald ikke forventet. Er så stolt af mine piger - de red så flot. Så kontrolleret. Efterfølgende så vi film fra forrige gang jeg havde trænet dem til show. Det var så flot. Så præcist. Jeg - JEG - har virkelig rykket dem. De er blevet så dygtige. Jeg er så stolt. Da de havde redet begge to - og jeg sat og så deres show - mærkede jeg en tåre trille ned af kinden. Skjulte det lige så stille, og kiggede over bordet, betragtede dem. De var lige så stolte selv, det lyste ud af dem. Havde det ikke været for filmen der kørte, havde jeg fået en kæmpe krammer.

Alle morede sig, havde det kanon sjovt, og var imponerede over hvad jeg havde fået sat sammen med det skrammel jeg havde samlet til mig i løbet af formiddagen.

Min egen hypper var super. Fløj over 1,35 m. Uden rytter, men stadig - uden at anstrenge sig synderligt. Og ca. 80 bred. Jeg er så stolt af ham. Glad for ham.

Her til aften inviterede jeg alle hestepigerne hjem. Til badminton og filmhygge bagefter. Det endte med fem piger i min seng - og de sidste to hvoraf den ene var mig - om spisebordet. Skønt. Super hygge.

Lillesøs 2 ligger og sover på luftmadrassen. I morgen skal vi følges ad igen - ud til hypperne. Tror hun er en fan?

Ønskede soldaten held og lykke med hans udlandsrejse. Han kvittede ved promte at give mig nummeret til arbejdstelefonen, som var den han tog med sig. "Så kunne vi jo lige skrives ved".. Shit det er svært ikke at føle noget. Faktisk umuligt. Jeg er vild med ham. Ingen vej udenom. Og hvor er det dog skønt.

I dag synes alt at gå op i en højere enhed.

I love life!!