Hvad skal man stille op med sit 40 kg. overvægtige liv? Det har været på vej længe og er nu eskaleret til ulidelighed. Kan dårligt nok gå rundt i haven med en lille beskærersaks, for at nippe små grene af pære- og blommetræet. Jeg puster som et overophedet damplokomotv, og må jævnligt sætte mig for ikke at kolapse.

Har været sygemeldt fra arbejdet i nu 10 dage. Ude ved en kunde, stod jeg på sidste arbejdsdag og var ved at slå en godnat-prut, bare fordi jeg skulle løfte noget halvtungt jern ned fra bilen. Ned kom det, men jeg måtte gemme mig omme på bilens side, i næsten et kvarter hang jeg indover sidefjællene mens lungerne arbejdede som besatte. Godt at jeg bare skulle kravle ind i førerhuset og holde fast i rattet.

Hjemme ved virksomheden måtte jeg melde pas og Rene og Erik var heldigvis forstående.

Fat i lægen og Allan ku' godt se at den var gal, med et bmi på 40. "Du skal opereres" sagde han "en krave indover Din mavesæk". "Nej, jeg skal ikke opereres, det er symptombehandling og jeg vil have noget som virker. Kan jeg ikke blive henvist til en slankehøjskole?" Det syntes Allan var en udemærket ide, men det ville være for egne penge, sagde han.

Hjemme igen undersøgte jeg aom firmaets sygeforsikring vil hjælpe. Hvis jeg var alkoholiker og narkoman, så gerne. FEDME, NEJ!

Jeg panikkede lidt da jeg gik på nettet for at finde nogle slankehøjskoler - de hedder egentlig livsstilshøjskoler. 8 - 12 -14 uger til en pris af 1500-2000 kr. pr uge. Jeg fik indkredset 5 skoler: Ebeltoft, Samsø, Bogense, Ubberup og Gudum.

Og det skulle være her og nu, inden jeg faldt omkuld af abnø. Gudum var bedst til at improvisere, og det viste sig at de også var billigst. Så jeg hopper ind mit i et forløb og skal lære nogle at kende som er indarbejdet. Det går nok, tænker jeg, for jeg er kun sjatvis umedgørlig.

Så fat i arbejdsgiveren og sige at det går s.. ikke det her. Jeg dør vis der ikke sker en ændring i en fart. Kunne jeg få sygeorlov med løn i 4 måneder? Dagen efter var der ok fra chefen.

Nu står den så på nedpakning til 4 måneders ophold. Disketter og cdr med ting på jeg kan arbejde videre ´med derovre. Søger lige et par legater gennem Diabetesforeningen, da økonomien er lidt stram. Men afsted tager jeg om jeg så skal gå i gældsfængsel.

Fruen og datteren bakker mig 1000% op, de er saftsuseme så gode ved mig at jeg kniber en tåre.

Fortsættelse følger: