Der har lige været en debat på en Facebook side vedr. misbrug. Bidragsyderne gik meget op i at det var kommunes mangel på hjælp, samt forældrenes mangel på indgriben. Sidst nævnte blev skudt med skarpe skud. Jeg lavede et indlæg vedr. Michelle og de problemstillinger hun havde, samt andre misbrugere. Men sådan noget preller fuldstændig af! Pt. er de stærke vanedannende opioidpiller der er in blandt de unge. Tidl. var det frimærker der var et hit, samt andre stoffer. Forældrene tror ikke at deres lille pige/dreng kan finde på sådan noget, men fakta er noget andet. Jeg ved hvor mange ture jeg har, hvor kunden lige skal hente noget. Flere af stederne ved jeg at der bor en pusher i disse opgange. Ser det også gadebilledet rundt omkring, og rigtig mange af dem er pæne unge mennesker. Så jo - mange flere tager det end forældrene er klar over.
Har lagt et oplæg op på en lokal info side på Facebook, vedr. donationer af tøj til refugiet (Center for social udsatte). Vidste fra personalet at, det er begrænset hvad de har pt. Skrev at jeg gerne hentede og aflevere det. Hold da op for en positiv reaktion. Hentede 6 sække tøj mandag, var ved 4 adresser tirsdag og hentede et sted i går. Personalet er superglade for alle de bidrag de har fået. Da jeg afleverede i går, sad jeg og fik en kop kaffe med André. En fra personalet var ved at hænge nogle viskestykker op på et tørrestativ, og spurte en af de andre om der ikke var nogen tøjklemmer. Det var der åbenbart ikke og fluks sagde jeg " jeg laver bare et opslag på Facebook og så skal i bare se". Ej det gør jeg altså ikke, men billedligt talt kontra hvor meget tøj de har fået - kunne de have modtaget til mange årti.
André kommer meget på Refugiet. Grundet hans lettere mental retardering, passer det ham fint med de regler og rammer der er på stedet. I tidernes morgen havde han en domsanbringelse på et åbent sted. Da anbringelsen ophørte, så jeg gerne at han var kommet på en form for bosted, men det mente kommunen ikke at var nogen grund til. Det har betydet at der er meget kaos i hans hverdag. Der er rigtig mange ting han ikke kan rumme og tage stilling til, men heldigvis får han hjælp af voksenstøtten. De og Refugiet giver ham de rammer og strukturer der er godt for ham, samtidig med at han kan sige til og fra. Jeg er glad og taknemlig for den hjælp han får. Ikke at jeg ikke er der for ham - for det er jeg, men når jeg har mine off perioder er det ikke altid at kræfterne slår til.

Jeg passede den store af pigerne i går pga. hun var syg, men det glemte hun alt om da hun var her. Jeg troede at hun ville være træt, pylleret og dvask, men det var hun langt fra. Så nu vil jeg ind på børnebørns værelse og gå i gang med projekt "find gulvet".