Nu rabler det... vil nogle nok sige om mit liv....?

"Du gør det ikke nemmere for dig selv...", "tag en slapper fra alt det fyresjov og prøv at være dig selv og alene i en periode...". "Du er jo aldrig alene, har altid en eller anden på sidelinjen..."

Måske har de alle ret, men jeg har så svært ved det....og nu har jeg svært ved at tænke klart og har ekstremt dårlig samvittighed overfor min veninde, over at jeg har løjet for hende....! Jeg sagde direkte til hende at jeg ingen aftale havde med T4, men det passede ikke. Jeg mødtes med ham i fredags...

Alle siger jeg skal holde mig fra ham. Jeg véd, de gør det for at beskytte mig. De véd jo, hvor såret og ked af det, jeg har været...! Det var et hårdt brud.

..og alt det med A, er kun lige afsluttet, så de har ret jeg skal tage en slapper...! Det må jeg så fortælle ham (T4) idag eller hvad...?

Jeg havde det dårligt med at være sammen med ham i fredags, fordi at jeg véd ingen vil kunne forstå det...

Når jeg mærker efter lige nu i mit hjerte, er der ingenting der rører sig overhovedet. Det er ingen sorg eller glæde. Det føles bare tomt og det er lige meget om jeg forsøger at tænke på A eller T4.... Hvad betyder det...? Har jeg ingen følelser eller har jeg bare gemt dem rigtigt langt væk...?!

T4 og jeg fik en lang god snak over to flasker rødvin i fredags. Jeg bad ham lægge alle kort på bordet og ingen svinkærinder... Hvad havde ændret sig siden for 3½ måned siden....?

Han fortalte at han godt vidste det var ham, der havde fucked det hele op... Han savner det, vi havde sammen ekstremt meget... Han havde jo sagt, han ikke var forelsket i mig, men det siger han nu, at han kun gjorde for at tage afstand. Han kunne ikke overskue noget dengang - ingen anden end sig selv....! Han siger, han har fået mere styr på sit liv og at det er det her han gerne vil....

Jeg vil gerne tro ham, men jeg er ikke så blåøjet at jeg ubetinget bare kaster mig ud i det igen.... Jeg føler mig følelsesmæssigt amputeret og kan ikke tænkte klart. Jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert i øjeblikket...

Mit liv er en si og han flyver ud og ind. Det er meget forvirrende....!!

Jeg har besluttet mig for at fortælle ham det. Virkeligt gøre ham klar at jeg har brug for tid til at finde ud af det her... Men at jeg har brug for at han viser han tror på det, for hvis han først laver tilbagetænkning, så er det dømt til at dø....! og jeg véd, at det er der risiko for, at han gør, når jeg fortæller hvordan jeg har det...

Jeg vil sige, at vi begge må tro og gøre forsøget og at vi skal have i baghovedet, at det er det samme mål, vi forsøger at nå... Men at der er ingen der siger, vi når målet samtidigt...! Derfor kan det godt lykkes alligevel...

Jeg forsøger ikke at hente de følelser frem jeg havde dengang, for de er pakket sammen og gemt rigtigt langt væk...! Det var meget blandede følelser. Nej jeg prøver at finde ud af, hvilke følelser jeg har nu og om de er stærke nok at bygge videre på...