Uha. Jeg kan godt mærke at ferien er ved at være ovre, og hverdagen snart melder sig igen. De store starter i skolen igen på torsdag… mærkelig dag at starte på, men så får de da en blid opstart. Jeg gruer allerede nu for på mandag, tanken om at skulle op lidt i fem for at nå det hele er ikke lige frem den mest motiverende. Men selvfølgelig skal det nok gå – det bliver først alvor trælst når det er mørkt og koldt udenfor. Men det er da vidst at tage sorgerne på forskud at tænke på det allerede nu.

Lige nu sidder jeg i udestuen og nyder udsigten over haven og tvillingerne. Vi har været i svømmehal i formiddags, de store ville så blive inde byen og tage bussen hjem senere. Tvillingerne er lige vågnet, og render rundt i regntøj og plasker i alt det vand de kan finde. Man skulle tro at de havde fået nok i svømmehallen, men de er bare total pjattede med vand – hvis der er en vandpyt skal der hoppes i den, er der vand i spand skal det enten hældes ud, fingrene skal dyppes eller der skal smides sten og allerhelst legetøj ned i det. Ind i mellem står de og snakker sammen mens de peger ned i vandet. Som regel fatter jeg kun få ord af hvad de siger, selv om det ser ud til de virkelig fører en samtale. Det er så dejligt at se de hygger… meget bedre end når det gælder om at slå hinanden i hovedet med alt muligt eller bide for at få det legetøj den anden har. Jeg har med vilje valgt ikke at få dobbelt legetøj af alt – nogle af de store ting har de to af, som f.eks. motorcyklerne og der er to traktor til at sidde på – for jeg vil gerne have de at lære at dele tingene. Sådan bliver det alligevel på sigt.

Maria har lige skrevet en lang sms. Hun startede i butikken efter ferien i går, og det med en vagt på næsten elleve timer, fordi hendes afløser meldte sig syg i sidste øjeblik. I dag har hun også en lang dag, så hun virkede forståligt nok lidt øv og trist. og så savnede hun mig - hvilket er absolut gensidigt. Men så er gensynet da så meget større når vi endelig ses - problemet er bare, jeg kan ikke se hvornår det skal lade sig gøre forløbigt. Jeg vil bare ikke ha, at hun møder de store inden... tja inden hvad?... det vil jeg bare ikke endnu. Heldigvis er hun da enig med mig. Men det bliver savnet ikke mindre af.

I aften kommer familien på besøg, samt Hans og Marie. Ungerne har alle stemt på pizza - selv de to små... det har de store lært dem - jeg har så insisteret på at der kommer salat til. Så det bliver menuen, efter fulgt at hjemmelavet is, som vi fik bakset sammen i går aftes under meget stor morskab og et vidst svineri til følge.

hvis vejret ellers er nogenlunde ok i morgen tager vi i Legoland - de to store tager hver en kammerat med, så bussen bliver fyldt. Det skal nok blive hyggeligt.