Af en eller anden grund ville "tilfældet" - som jeg ikke tror eksisterer - at jeg skulle ha' lidt frihed i dag. I min kalender stod der 2 behandlinger til i dag, men de blev begge udsat til senere, så pludselig stod jeg med flere timers frihed foran mig. Min første tanke var: skrive og tænke. Jeg føler virkelig jeg har været i tidsnød her på det sidste, har slet ikke fået skrevet noget nyt til Fyldepennen, har været altfor kort i svarene på mails, ingen ro til bare at tænke....
Da jeg kom hjem fra arbejdet mødtes jeg i døren af min meget forkølede datter med rød næse og rindende øjne. "mor, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare avisturen i dag, jeg har det så skidt" OK - hop ud i bilen min pige, så kører jeg dig rundt på turen. Der røg den første time af min nuvundne frihed, men pigen var glad og vi fik klaret problemet..!
Så sænkede stilheden sig, Lene tullede ind i sengen, da vi var færdige med aviserne, og jeg fandt lidt spiseligt frem - jeg kunne tillade mig at få tomatsuppe, som ingen andre i familien kan li' :))) Dejligt at spise helt alene i fred og ro med et ugeblad liggende ved siden af.
- Og nu sidder jeg så her og skriver og tænker og skriver og tænker, så hvad skal det dog ikke ende med..?
I hvertfald kan jeg nyde det i næsten 2 timer endnu, så det vil jeg bare gøre!!
Kærligst/Wildrose