Kære dagbog - kære Peter..!

For en halv times tid siden satte du mig af bilen herude på Viborgvej... Jeg gik på mine gamle fødder det sidste stykke her til Tulip og mit kontor, og du kørte videre med næsen mod Limfjordsbroen. Jeg græd, og du vidste næsten ikke hvad du skulle sige eller gøre...

Næsten en måned har vi boet sammen nu, næsten en måned uden adskillelse - næsten en måned med nærhed på alle planer..!

Tanken gik op for mig i aftes, tanken med den barske og kolde sandhed - at du skulle forlade mig igen nu til morgen, at det igen er 100% hverdag, at jeg igen er alene, at jeg igen bare er mig... Det gik op for mig, hvor meget jeg hader tanken om det, hvor lidt jeg har lyst til at være alene igen.

Forskellen på mit liv alene og mit liv sammen med dig føles enorm. Vores liv sammen er intens på mange måder, det foregår her og NU og efterlader sine spor undervejs.. måske en opvask fra i går fordi aftenen blev brugt på hinanden,eller måske en uredt seng fra nattens favntag. I mit alene-liv sker det ikke eller kun sjældent, at sporene bliver efterladt, eller der er nogen spor overhovedet, så når jeg at vaske min ene kop af, og jeg når at glatte dynen, når jeg står op om morgenen.

I nogle skriverier for nylig brugte jeg sætningen "jeg er en fri kvinde", og de ord husker du og fortæller mig engang imellem. Ja, jeg er en fri kvinde og nyder at være det, men det er bestemt ikke det samme som at være alene-kvinde. Når jeg er alene, mærker jeg mine begrænsninger, mine minus'er, mine mangler, opdager hvor meget jeg må be' dig eller andre om hjælp til. Når vi er sammen, udgør vi en helhed og udfylder hinandens minus'er og mangler. Så hænger verden sammen...

------------------------

NOK om det, nok med beklagelser.....
Peter er kørt til Nordjylland igen, nu hvor hans finger er rask - han begynder at arbejde igen i dag. Hans weekend skal foregå med børn og en masse hunde-halløj, og jeg skal for engang skyld ha' en weekend alene. Det er helt OK, jeg har en masse ting, jeg ønsker mig at få gjort. Bl.a. gravede Peter et bed ud for mig for nogen tid siden , så det regner jeg med at få gjort færdigt og få tilplantet med roser. Skulle der blive tid i overskud, kunne jeg virkelig ønske mig at få begyndt på at male mit soveværelse, få syet gardiner dertil m.m. - det er jo slet ikke for tidligt i betragtning af, at jeg nu har boet i huset i 8 måneder ....!

I morgen kommer Birthe og hendes kæreste og besøger mig - de har bestilt aftensmaden hos mig, det bli'r hyggeligt..! Når jeg kommer hjem i dag, ved jeg, at Benthe venter på mig med eftermiddagskaffen, det er lige så dejlig en tanke....
Jeg nyder rigtig meget at ha' mine tvillingepiger inden for rækkevidde igen efter deres år i Ringkøbing. Lene ser jeg jo næsten hver dag, så hun er jo bare en helt naturlig del af hverdagen. De to store i København har jeg efterhånden også et dejligt forhold til igen, så på det område er jeg igen glad og tilfreds. Peter og jeg var i København i weekenden til fødselsdag hos den ene af pigerne, det var en rigtig vellykket tur på alle måder.

Nej, jeg skal slet ikke beklage mig, livet går videre, og der er en masse at være glad og taknemmelig for...

Hhmmmm... bl.a. er jeg taknemmelig for at min kat kom hjem igen i aftes... - hun blev lukket ud efter spisetid og kom først igen ved 1-tiden. Hun kom humpende med et dårligt bagben og et dårligt forben, blødende begge steder fra, så gad vide hvad der er sket for hende, den lille stakkel...?? Ingen tvivl om at hun var glad for at komme hjem, og få lidt opmærksomhed og nusseri inden hun faldt i søvn i stuens bedste stol - dog efter at ha' vasket sig ren efter strabadserne..!

Nu er dagen vist ved at vågne, og jeg med, tror jeg...

Jeg ønsker mig en god, dejlig og glad dag - både til mig selv og alle andre

Kærligst
Wildrose