Den første og forhåbentlig sidste gang

Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
5 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
12 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
11 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Molly og X
Enantiodrom
4 måneder, 16 dage siden
Far i Himlen
Rebecca Rahb...
5 måneder, 20 dage siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
11 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
6 måneder, 28 dage siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
16 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Jeg har altid klaret skærende og været lidt stolt af at kunne. Nogen har fået en verbal hilsen efter døren er lukket, og andre en finger i knæhøjde der ikke kunne ses! Torsdag i sidste uge måtte jeg erkende at denne gang var der en der gik for vidt, og jeg trykkede på overfaldsalarmen! Som så hver anden tur var jeg startet med en kæk bemærkning da kunden, som jeg samlede op ved vores holdeplads på torvet, steg ind i bilen. Han svarede nej og jeg tænkte bare - han havde ikke lyst til at tale, og fred være med det. Kort tid efter start skar han voldsom tænder, jeg tænkte "hold da op". Inden vi nåede banegården sagde han "du kan bare smide mig ud hvis det er?". Spurte om han ikke skulle køres til xxx vej nr.4 - jo det skulle han og jeg spurte om jeg skulle fortsætte imod adr. - hvilket han også sagde ja til. Under den forsatte tur skar han atter voldsom tænder, og begyndte at rømme sig for at samle spyt. Pludselig begyndte han at prikke mig hårdt på min højere arm-hvilket fik mig til at markere at det bare ikke er i orden. Jeg har 2 ting jeg ikke vil acceptere. Den ene er fysisk kontakt når jeg køre bil, og den anden er personlig rettet! Kort efter min markering lænede han sig over imod mig og spurte " vil du helst have en lille eller stor pik". Igen måtte jeg markere, og spurte om han skulle køres hjem -jamen det skulle han, og jeg sagde "så skal du dæleme også opføre sig ordentlig". På adr. ville han gå uden at betale - hvilket fik mig til at hive ham ind i bilen igen. Jeg ville have mine 91 kr. basta. Imens vi snakkede eller jeg gjorde, så prøvede han igen og stige ud - hvilket fik mig til at gribe fat i ham og begynde at køre langsom! Så fik han den ide at han ville have en kvittering før han betalte - hvilket jeg selvfølgelig ikke ville give ham. Du får sku heller ikke en kvittering i Bilka før du har betalt tordnede jeg nu imod ham. Det mente han nu nok han gjorde. Jeg vedblev at jeg skulle have mine penge, ellers måtte vi køre ind til politigården! Udløseren til alarmen var da han hævede sin ene arm med en knyttet næve, som han heldigvis ikke gjorde skade med! Jeg vedblev fattet og gentog det sagte. Jamen det kunne vi bare gøre sagde han, og fluks var vi på vej. Under turen derind ringede jeg til politiet, da jeg gerne ville have et par betjente klar når vi kom. Blev selvfølgelig spurt hvorfor og jeg svarede, at jeg havde en kunde der ikke ville betalte, som jeg gerne ville anmelde for bedrageri! Det fik pludselig fjolset til at vågne op, og ved et lyskryds hvor jeg bremsede ned for rødt lykkes det ham at komme ud af bilen. Heldigvis kørte der en vagtmand bagved og han fattede uråd med det samme. Han stoppede og tilbageholdt manden. Der gik derfra ikke lang tid før kollegaer og politiet fra fremme. Imens han blev afhørt begyndte en kollega at fortælle joks. Jeg tænkte "SÅ HOLD DIN KÆFT" men viste også godt at det var for at få mine tanker et øjeblik væk fra situationen. Selv om det kun var sølle 91 kr. så fastholdt jeg anklagen bedrageri imod ham. Med den opførsel han lagde for dagen har jeg det fint med at han får en plet på hans straffe att. Og for at det ikke skal være løgn, så begyndte han og danse og hoppe imellem trafikken-hvilket fik betjentene til at udbryde " der er vis en der trænger til en seng?".

Det mest overraskende var at der var flere af tilstrømningen kollegaer der kendte ham, og nogen nægtede sågar at køre med ham.

Kørte derefter hjem og fik en stærk kop kaffe sammen med Claus, og derefter op på hesten igen! Der er netop i sådan en situation hvor mit fanden i voldske folder sig ud? Jeg nægter at lade et fjols ødelægge noget for mig, og derfor var det også det mest rigtige at gøre.


I avisen stod der:

En 34 årig mand havde en temmelig uheldig torsdags aften, der endte med en overnatning i detentionen. Kl 22.38 forsøgte han efter en taxatur at stige ud af bilen på hjørnet af xxx og xxx uden at betale regningen på omkring 100 kr. Det lykkes chaufføren at fastholde manden indtil politiet nåede frem, og den 34 årige blev sigtet for bedrageri. Han råbte og skreg efter betjentene og opførte sig på alle måder rigtig skidt, og blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev lukket ud igen fredag kl. 05.00

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Den første og forhåbentlig sidste gang er publiceret 11/05-2016 02:16 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.