I forbindelse med min opstart med arbejde talte jeg med en kollega. Samme har jeg kendt i 28 år, da han var en af min søns fars venner! Han spurte ind til mit fraværd og da jeg er åben omkring dette - fortalte jeg det. Jamen det er da ikke noget nyt svarede han? Fik et endnu engang et flashback tilbage til mit samliv med min ex. Efter bruddet erfarede jeg at han vidt og bredt havde sagt, at jeg havde den samme psykiske sygdom som min far! Selv vores dengang forsikringsmand havde fået det at vide. Jeg blev selvfølgelig både sur og skuffet over denne påstand, men da var skaden sket - hvis man kan sige det? Det har taget de sidste 10 år med tilknytning til psykiatrien før jeg fik diagnosen! Mon de ikke havde konkluderet det for mange år siden hvis det forholdte sig sådan? Ifølge mit analyseinstitut var påstanden derom nok et forsvar fra hans side, om at jeg kunne fremstå som en sur mokke, men helt ærlig... Manden havde dengang store huller i lommerne til trods for at pengene var små. Forstod ikke min galle når han havde tipset for 800 kr. om måneden med hans far, samt at han var vennernes ven! Det betyd at børnene og jeg blev tilsidesat hver gang - hvilket var ofte - for hans vennetjenester. Og det var bare toppen af isbjerget, og hvis jeg fremstod som sådan han påstod - ja hvem var så syg i hovedet? Ud over det er det rart at komme ud og køre i en ordentlig bil. Jeg har virkelig savnet automatgear, fartpilot og sædevarme.

Det var Andrés 27 års fødselsdag i søndags. Vi (Michelle, André og jeg) var ude og spise. Det var rigtig hyggeligt, men samtidig også lidt uhyggelig! Hans hallucinationer omhandler nu også aflytning og sporing af hans telefon, samt at Google videregiver trusler fra en navngivet person? Vi kan sidde og hygge os og have det sjovt, og så lige pludselig forsvinder han ind i sig selv. Blikket bliver tomt og han reagere ikke hele tiden når vi taler til ham. Oplever ofte at der må fysisk kontakt til før han vågner op! Fredag i sidste uge havde han sendt politiet over til Michelle, da han mente at der var nogen der havde sparket hendes dør ind og truget hende med en kniv. Denne påstand havde heller ikke noget med virkeligheden at gøre! Jeg synes at det er så synd og ville ønske at jeg kan hjælpe ham, men er udmærket klar over at det ligger uden for mine kompetencer og der skal professionel hjælp til.

Fredag kom i op i det røde felt pga. min svoger. Jeg har for noget tid siden lånt noget lednings halløjsa til en harddisk. Har ikke haft det store overskud til at gennemgå den, så ledningen har samlet lidt støv! Han rykkede for den-hvilket selvfølgelig var okay, men da han i samme åndedrag påstod at fanden stå i det hvis han ikke afleverede den ørnenæb han havde lånt! A'hva for en fisk? I næsten i samme åndedrag blev jeg bedt om ikke at komme når han var hjemme - hvis overhoved! Spurte ind til hvad Claus eller jeg har gjort ham - hvilket han fik drejet om til, at det var hele Nielsens klanen der var nogle idioter'. Efter denne påstand fandt jeg den knap så pæne ordborg frem! Syntes bestemt ikke han kunne være det bekendt over for min svigerinde, eller os for den sags skyld. Claus og jeg har gjort alt for at han skulle føle sig velkommen i familien, og det er så takken? Valgte at kontakte min svigerinde og fortælle om korrespondancen. Hold da op hvor var jeg glad for ikke at være i min svogers sko? Hun blev stik tosset - hvilket han senere fik at føle. Mandag fik jeg en besked fra ham - hvor han undskyldte for hans opførsel! Jeg accepterede undskyldningen, selv om jeg endelig ikke havde lyst! Han har tidl. skrevet noget fis i en hornlygte til mig, men ikke personlig rettet, så jeg har bare rystet på hovedet. Min svigerinde har for noget tid siden fortalt at han er kvartals alkoholer, og at det er i forbindelse med det at han bliver ynkelig og får selvmedlidenhed! Oveni alt dette er han meget selvhævdende! Jeg alene vide og alle andre er nogle fjolser. Erkender blank at den eneste grund til kontakt til ham er min svigerinde. Tror at hun - hvis hun ikke allerede har - givet ham et ultimatum? Enten er det antabus eller ud! I mit stille sind håber jeg på det sidste.

Så er det til stemmeurne i morgen.